Sne, gæster, afsked og rejse

30 jan
0

Så er det tid til at skrive det nok andensidste blogindlæg for min tur her i Kina.

Det er jo ved at være et stykke tid siden, jeg har skrevet sidst, så der er alligevel en del nyt at fortælle, selvom de midterste uger i januar har været meget hverdagsagtige.

For det første har vi haft sne her i Wenjiang, og det var meget stort for både store og små. En morgen var der faktisk helt hvidt udenfor, overhovedet ikke danske standarder (altså der var meget mindre end i DK), men der var vist mange her i byen, der aldrig havde set så meget sne før.

Der blev i hvert fald taget en helt masse billeder, kastet med snebolde og vi fik også lavet en lillebitte snemand.

"Snowy day" i børnehaven

Her i Wenjiang og Chengdu er det vist kun hvert 5. år eller sådan noget, det sner, og det har faktisk sneet op til flere gange, mens vi har været her, så det må være en eller anden Danmark-effekt, vi har ;)

Og det er jo også snart ved at være kinesisk nytår, nemlig onsdag den 2. februar, så alle butikkerne er pyntet op med diverse nytårsting og heriblandt en helt masse kaniner, for til næste år er det kaninens år. Kina har nemlig 12 dyretegn, ligesom vi har stjerneting, der så er delt ud over en 12 årig periode.

Her ses bl.a. en butik pyntet op med diverse kinesiske lamper til nytår

Og pga. nytåret var vi i børnehaven ude og sige ”Happy New year” rundt i bygningerne fredag den 21. januar om formiddagen. Det var en hyggelig dag, hvor børnene fik en masse slik af alle kontordamerne og lederne, det var lidt ligesom fastelavn, hvor vi gik rundt og ”tiggede” slik. Og efter vi havde fået indsamlet en masse slik, kom alle klasserne udenfor (hold da op hvor var det koldt!), og der blev fyret lidt fyrværkeri af, og børnene fik en slags stjernekastere at gå rundt med. Men det var lidt mærkeligt, at de fyrede fyrværkeri af i børnehaven, for flere af børnene blev bange for det, og samtidig var det ikke vildt flot, da det jo var i dagslys, så der var egentligt ikke nogen grund til at fyre af, synes jeg.

Børnene i klassen var klædt ud i de forskellige minoriteters tøj

Hele klassen der tigger slik :)

Der var nogle lidt forstørrede bordbomber der også blev fyret af ved nytår, og det kunne børnene til gengæld godt lide :)

Om eftermiddagen den dag fik vi så spist alt slikket, og jeg blev propmæt. Ikke nok med at børnene havde fået en masse slik på skolen, nej, de havde også alle sammen slik, chips og kager med hjemmefra, og de medbragte også ”nytårskød” (ret ulækkert kød eller pølse, kineserne spiser ved nytår). Og det var jo heller ikke nok, nej, vi fik også spist dumplings og nogle mærkeligt dej-kugler. Og selvom meget af maden faktisk ikke faldt i min smag, fik jeg spist og smagt på en helt masse. Men det var godt nok ret mærkeligt bare at side i fem kvarter i klassen og spise, spise, spise.

Børnene der sidder og venter på at få lov til at gå ombord i de søde sager

Heldigvis fik vi leget stole-stop-dans bagefter, så samvittigheden fik det lidt bedre med et par omgange af den leg.

Hvis man tabte i stoledans, skulle man opføre et rim eller en sang, her synger jeg "a little mockingbird" (den lille undulat)

Søndagen efter var vi så hjemme ved en af Esbens lærere (og min tidligere lærer) Coco, og det var en sjov oplevelse. Hun havde købt køkkenudstyr for 6000 yuan (og det er jo RIGTIG RIGTIG mange penge i Kina), og derfor var der en dame hjemme hos hende og vise, hvor fantastisk alt udstyret var. Og det var også ret smart det hele, og maden blev faktisk også rimelig lækker. Men endnu engang følte vi os lidt som udstillings-vesterlændinge, for mange af hende og hendes kærestes venner var der også, og de skulle da også lige have taget billeder med os og sørge for os hele tiden, men vi er jo ved at være vant til det. Og det var helt hyggeligt at være der en del af tiden og bare snakke med Coco og de to andre lærere (Lisa og Mandy) fra en af Esbens klasser.

Os, Coco og hendes kæreste bag ved hendes nye køkkenudstyr

Mandag oprandt den længeventede 24. januar så, Kathe, Rikke og Maria skulle komme!

Men samtidig var det også den sidste uge i børnehaven, der begyndte, og det blev også en mærkelig uge i børnehaven. Der var ca. 10 børn i klassen (Butterfly Class) mandag, tirsdag og onsdag, da mange af børnene allerede holdt ferie med deres familie eller var syge eller også vidste lærerne ikke helt, hvor de var. Det betød så, at torsdag og fredag blev klassen lagt sammen med Ling Ling Class (som jeg tidligere har været i, da Lolo ikke var der). Det var rarere at være lidt flere børn i klassen og faktisk også meget hyggeligt, da jeg kendte børnene og lærerne lidt. Det betød dog også, at 2 af lærerne fra Butterfly Class, og en fra Ling Ling rejste hjem til deres hjemby, hvor deres familie bor (for det gør alle kineserne omkring nytår) allerede onsdag aften.

Samtidig var der ferie på skolerne fra fredag den 21. januar, hvilket betød, at min aftenklasse havde undervisningen hver dag om formiddagen i løbet af ugen. Så dem skulle jeg også lige undervise mandag, onsdag og fredag, og samtidig havde jeg tirsdag formiddag ”Activity Class” for dem, hvor vi sammen med Sarahs aftenskoleklasse skulle lave sparegrise.

Mig og den dejlige aftenskoleklasse

Så den sidste uge blev slet ikke så hverdagsagtig overhovedet.

Og noget andet, der heller ikke har været hverdagsagtigt et stykke tid, er, at der, fordi universitetet har haft ferie fra 14. januar, har været helt dødt nede på ”take-away-området”, hvor vi plejer at købe mad. En helt masse butikker har også lukket, så det er lidt som en spøgelsesby nede i den ende af byen, hvor vi ellers plejer at bruge meget tid.

Men pigerne, de kom jo ind med fly mandag eftermiddag, så jeg tog fri og stod en time i lufthavnen og ventede sammen med en chauffør fra skolen (vi kalder ham Kathryn Guy, og han kan ingen engelsk), men efter ventetiden kom pigerne endeligt, og det var så skønt at se dem igen og give dem et kæmpe knus, det var så vildt, at det var den 24. januar, en dag vi havde set frem til så længe.

Pigerne blev indkvarteret og fik smidt et par bemærkninger om vores beskidte lejlighed (selvom vi lige havde gjort rent) og om de meget hårde senge og om, at man faktisk skal smide toiletpapir i en affaldsspand og ikke i toilettet.

Efter de kom på plads, smuttede vi i Carre Four og fik bl.a. købt nutella til pigerne, så de kunne klare sig, og om aftenen tog vi på kinesisk restaurant. De synes, maden var stærkt og nok også lidt ulækker, men de fik da spist en masse ris, selvom det var lidt besværligt med spisepindene for dem. Og det var faktisk helt fedt at høre, de heller ikke kunne finde ud af spisepindene, for det var jo det samme problem, vi havde, da vi ankom.

Den første middag med pigerne

Tirsdag fik pigerne lov at sove lææænge, og jeg tog fri fra børnehaven om eftermiddagen, og vi tog til Chengdu. Først skulle pigerne lige indkvarteres på Sim’s Hostel, da de skulle se pandaerne morgenen efter, men det var lettere sagt end gjort. Jeg havde nemlig glemt at fortælle dem, de skulle huske deres pas, og de insisterede hos Sim’s på, at de skulle have deres pas for at checke ind. Heldigvis fandt vi en løsning, hvor Sarah tog billederne af passene og sendte dem på mail til Sim’s i stedet.

Efter det besvær tog vi på Subway og spiste, og vi var alle sammen glade for en lækker vestlig sandwich.

Herefter drog vi ind på Tianfu Square og så den store Mao-statue og så tog vi ind på markedet. Desværre begyndte de efter ca. en halv time at lukke, så pigerne fik ikke set så meget tid derinde, men Kathe nåede da lige at få købt et par støvler til ca. 120 yuan (så mange penge er jo uhørt for støvler her i Kina, men det var jo også kopi af UGG).

Pigerne ved Tianfu Square (Rikke, Kathe og Maria fra venstre)

Derefter fandt vi en taxa til pigerne, der tog ind mod de dejlige bløde senge hos Sim’s, og jeg tog den lange bustur hjem alene og var fuldstændig smadret, da jeg kom hjem ved 21-tiden.

Sarah, Esben og Mads tog ellers på KTV (og jeg blev også inviteret men takkede nej) med nogle lærere, hvilket endte med, at Mads og Esben først kom hjem kl. 4 om natten, hov! : )

Onsdag tog pigerne om eftermiddagen, efter de var kommet hjem fra Sim’s, til massage, hvilket vist havde været en sjov og anderledes oplevelse for dem. Jeg var på arbejde, så fik desværre ikke den oplevelse med, for de havde vist stort set aldrig grinet så meget, da de blev berørt nogle mærkelige steder og blev kildet op og ned ad benene.

Om aftenen var der stor middag med alle skolens ansatte, da det snart var nytår, og det var også en helt fin oplevelse. Maden var dog ret ulækker, så pigerne endte med at spise sig mætte den dag i købenudler. Det var til den middag, jeg sidste gang så Rita og Vicky fra min Butterfly Class, og jeg havde bestemt mig for at give dem et knus. Jeg har dog nok aldrig givet så mærkeligt og akavet et knus. De virkede i hvert fald ikke til at bryde sig om det og var vist meget glad, da jeg slap dem igen, men jeg synes, jeg ville give dem et knus, nu hvor det er dem, jeg har haft så meget at gøre med i de seneste fem måneder.

Kathryn (vores hjælp-til-alt-lærer), Sarah og mig til middagen med skolen

Torsdag morgen tog pigerne så med i skole, hvor de både mødte Butterfly Class og aftenskoleklassen, og børnene (i Butterfly Class) var godt nok lidt bange for dem i begyndelsen, men det endte med, at alle vist hyggede sig med hinanden, og pigerne kunne godt forstå, hvorfor jeg holder så meget af børnene. Det var rigtig fedt endeligt at vise, hvad min hverdag har gået ud på, til nogle jeg kender hjemmefra.

Torsdag aften var det så tid til fællesmiddag og KTV med kinesiske venner. Desværre var der mange, der meldte afbud, så det endte med, det kun blev Sarah, Maria, Kathe, Mads, Rain og Melody, der kom til middag, da Rikke også var sløj. Men for første gang (tror jeg) blev Kathe og Maria mætte i kinesisk mad, så det var jo noget af en succes.

Og det var også fedt at være på KTV alle sammen, og Ally kom også lidt senere, men blev ikke så længe, da hun skulle på arbejde.

KTV :D

Fredag var så sidste dag i børnehaven og aftenskolen. Jeg havde fået pigerne til at tage noget dansk slik med, som børnene fik, og det blev de rigtig glade for. De brød sig dog ikke om lakrids, det syntes de smagte af kinesisk medicin, men det andet var vist ret yummi :)

Men det var så mærkeligt at sige farvel til børnene. I aftenskolen fik jeg knus af dem alle, og de sagde, de ville savne mig, og jeg ved, at jeg virkeligt også vil savne dem.

I børnehaven fik jeg dem til at tegne nogle tegninger til mig, som jeg blev rigtig glad for, men det var også vildt underligt og hårdt at gå og give knus til alle børnene og vide, det var sidste gang, jeg så dem.

Bl.a. børnefødselsdagene vil blive savnet ;)

Det er utroligt, at de har været så stor en del af mit liv, og nu vil jeg aldrig se dem igen. Heldigvis har jeg en del msn og mailadresser på lærerne, så jeg kan skrive lidt med dem, men det vil jo aldrig blive noget særligt. Jeg har godt nok sagt til stort set alle kinesere, at hvis de kommer til Danmark, skal de bare komme og bo hos mig, men det tror jeg desværre ikke bliver aktuelt.

Fredag aften tog vi på Esbens fødselsdagsrestaurant og spiste, og jeg synes, det var vildt lækker mad, men pigerne fik vist mest bare majs og ris. Larissa og Kireny (lærere på skolen, sidstnævnte Esbens kæreste) kom også, og det var hyggeligt at have dem der.

Bagefter tog vi hjem, og pigerne fik smagt kinesisk brændevin med sprite og rødvin også opblandet i sprite, og vi tog på KTV, og jeg havde i hvert fald en sjov aften, og jeg tror ikke, jeg var den eneste.

Lørdag sov vi længe, da vi var ret trætte (og plagede af lidt tømmermænd), men vi tog alligevel efter at have slappet af til kl. 14 ind mod Wenjiangs centrum.

Her fik Maria købt et par DVD’er, og vi fik spist på Kentucky Fried Chicken (de andre tvang mig), men efter lidt tid tog Maria og Kathe hjem, da de følte sig syge og trætte.

Rikke og Sarah og jeg drog videre og fandt bl.a. nogle farvede kyllinger og fik ordnet negle, hvilket jeg ellers ville have væddet på, Rikke ALDRIG ville få gjort :)

De farvede kyllinger, mærkeligt syn!

Mine smukke negle efter god behandling

Om aftenen spiste vi (pigerne, Sarah, Mads og jeg) på restauranten, hvor vi også havde spist til Mads’ fødselsdag, og al maden kom utroligt nok inden for ca. ti minutter.

Resten af aftenen gik med snak og hygge og kortspil.

I morges tog pigerne så mod Beijing med et løfte om, at vi snart skal ses igen (for vi tager jo også af sted mod Beijing i morgen), og så er pakningen ellers gået i gang her i Kina, men jeg kan slet ikke forstå, vi virkeligt tager af sted i morgen, det er vildt.

Dette betyder nok også, at næste blogindlæg bliver om en måneds tid og måske endda også skrevet i Danmark.

Men for at folk skal kunne følge lidt med, er her vores foreløbige rejseplan:

  • Fly Chengdu-Beijing 31. januar 13.00
  • Beijing mandag 31.januar- mandag 7. februar – overnatning Leo hostel
  • Fly Beijing-Xi’an 7. februar 14.05
  • Xi’an 7.februar-12. februar
  • Fly Xi’an-Kunming 12. februar
  • Kunming 12.-15. februar
  • Tog til Dali 15. februar
  • Dali 15.-17. februar
  • Tog til Lijang 17. februar
  • Lijang 17.-22. februar
  • Tog til Panzhihua 22. februar
  • Ankomst Chengdu 23. februar
  • Tog til Emeishan 24. februar
  • Emeishan 24.-26 februar
  • Chengdu/Wenjiang 26.-28. februar

Og noget vigtigt, jeg helt har glemt at fortælle, er, at jeg faktisk er den eneste, der tager hjem 28. februar.

Sarah får nemlig sin mor på besøg, og så skal de rejse rundt i en måned, og Esben og Mads bliver og arbejder i børnehaven ind til slutningen af juni, så det er jo helt vildt.

Men selvom jeg virkeligt elsker at være her i Kina og ved, at jeg kommer til at savne det, glæder jeg mig helt vildt til at komme hjem og se alle de savnede og velkendte ansigter igen, så jeg kommer altså hjem 28. februar ;D

Add comments: