Første vilde uge i Kina :D

9 sep
0

Så har vi ENDELIGT fået internet, hvor er det bare skønt ikke at føle sig helt isoleret! Så nu kommer jeg nok til at bruge nætterne med at skrive/ringe med alle jer derhjemme og får endnu mindre søvn end før ;(

For der sker så meget hele tiden, at jeg simpelthen ikke får sovet nok, går nok i seng omkring midnat normalt, og så står jeg op kl 6 (de tre dage, hvor jeg regner med at løbe) og kl 7 de andre, og det er hårdt for en med et sovehjerte som mit :) Heldigvis har vi en pause midt på dagen, hvor jeg har fået sovet et par middagslure ;)

Nå, men videre til lidt mere spændende ting!

Hvor skal man lige begynde? Jo, altså maden er i hvert fald anderledes. Vi er alle blevet rimeligt gode til pinde, men skeer og til tider gafler er heller ikke helt usædvanligt at få tilbudt, men prøver at bruge pinde så meget som muligt for at få øvelsen :) Men det klassiske måltid er noget grønsags- og kødblanding med ris og så får man serveret lunken te (man skal selv bede om andet at drikke, hvis man vil have det, og fx sodavand bliver traditionelt serveret lunkent!). Til morgenmad er Sarah, Mads og jeg begyndt at få youghurt (totalt dansk :) ), som vi selv køber, for i børnehaven får de noget æggestads, og jeg kan i hvert fald ikke klare det fra morgenen af :) Til frokost spiser vi normalt i kantinen på skolen, fint nok, gratis mad og aftensmaden har dels stået på pakkenudler (3,5 yuan, ca 3 kr :) ), men et par gange har vi også været ude at spise. To gange med Jeannie og David (dem, der ejer børnehaven), hvor vi virkeligt oplevede luksus-kina bl.a. med ejet “spise-rum” uden andre gæster på restauranten. Her fik vi også smagt lever, blod og indvolde (vi vidste det heldigvis ikke, da vi spiste det). Men maden er faktisk okay, det er mega stærkt, men er begyndt at blive mere vant til det sammen med Mads og Esben, men Sarah holder sig stadig lidt tilbage, hun ELSKER i hvert fald orios og købenudlerne, helst uden for meget krydderi ;)

Børnehaven er lidt en blandet oplevelse. Vi får ikke særligt meget at vide, bl.a. i går fik Sarah og jeg at vide, vi ikke skulle undervise en halv time, før vi skulle have gjort, selvom de havde vidst det længe før. Men tror det er lidt den kinesiske kultur ikke at have så meget planlægning. Det første stykke tid vidste vi heller ikke, hvilke klasser vi skulle have, og jeg havde en klasse fredag og mandag, som jeg var rigtig glad for, men mandag fik vi så vores “schedule”, hvor jeg fandt ud af, jeg skal have fire andre klasser, jeg slet ikke kender, hvilket jeg var lidt trist over… Men det går alligevel godt nok, jo mere man er i børnehaven, jo bedre kender man eleverne og lærerne og alle rutinerne, og det er dejligt :) Vi har også allerede fået en masse ansvar, jeg står bl.a. for noget, der hedder circle time i klassen, hvor børnene skal sige datoen, synge sange, tjekke vejret m.m. Heldigvis er jeg hele tiden sammen med tre kinesiske lærere, og foreløbigt er de rigtig søde og gode til at hjælpe :=) Mit nuværende skema ser sådan ud, at jeg har “Butterfly class”, som er 4-5 årige børn om morgenen (8.30-11.30) og også den klasse tirsdag og torsdag eftermiddag (14.30-17). Det er en rigtig god klasse, med tre kvindelige lærere der taler rimeligt engelsk, og de virker rigtigt interesserede :) Børnene trives jeg også godt med, det bedste er at være ude at lege med dem, de elsker, når jeg render rundt og brøler som en “wolf”, som drengen Raymond kalder det ;) Et problem er dog, at jeg virkeligt har svært ved at huske deres navne, de har svært ved at svare på, hvad de hedder, hvis jeg spørger, og når lærerne siger det, er det svært at høre, hvilket navn det egentligt er (troede fx Raymond hed Rainman ;) ).

Mandag og onsdag eftermiddag skal jeg så have “New class”, som er på samme alder som Butterfly, og fredag eftermiddag har jeg “Baby class”, som er børn på 2 år! Men det er lidt træls, at jeg kun skal have de klasser så lidt, tror der går så lang tid, inden jeg kender deres navne og rutiner, og især baby class er jeg spændt på, fordi de er så små (får dem første gang i morgenen, bliver spændende). Ud over de tre klasser (som jeg synes er mange børn) skal jeg muligvis også undervise syv 6-10 årige børn mandag, onsdag og fredag 18-18.45. Dem har jeg haft en enkelt gang og havde det bare så sjovt med dem, de er rimeligt gode til engelsk, og det var lækkert. Men i øjeblikket ved vi ikke rigtigt, om jeg skal blive ved at have dem, på den ene side er de jo helt vildt sjove at undervise (og jeg vil også få betaling for det), men på den anden side er det hårdt med tre dage i ugen, hvor jeg først har fri kvart i 7, så nu må vi se, hvad der sker :)

Ellers så har vi det faktisk rigtigt godt, synes vi alle fire svinger godt sammen, og vi bruger rigtigt meget tid sammen alle fire, og det synes jeg er fedt, at vi ikke er delt op :)

Vi bor i forstaden Wenjiang (hvor der også er masser af butikker, men ikke så meget “vestlig” stemning), og der er et godt stykke ind til den store by Chengdu, men der tog vi ind i lørdags med en propfuld bus sammen med den amerikanske lærer lolo (han er vist 21, tror jeg). Her så vi så en shoppinggade i Chengdu, (der tror jeg godt, jeg kan ruinere mig selv men brugte utroligt nok ingen penge der), hvor vi bl.a. så Vero Moda og Jack & Jones (jeg gik  helt amok over at se danske butikker) og også mcDonalds, Pizza Hut, KFC og en masse fede butikker (både kinesiske og vestligt-inspirerede) :) Det var fedt at føle sig lidt mere hjemme, og det blev endnu bedre, da vi tog på irsk bar, og tjenerne talte engelsk, jeg fik kyllingeburger og pomfritter (meget ikke-kinesisk mad), og hvor der var flere vesterlændinge end kinesere (det føltes som et slags Europa i Kina, meget fedt :) ) Her serverede de også drinks til gode priser, og vi endte på Regae bar lidt senere med livemusic, hvor vi mødte en tidligere amerikansk lærer fra skolen og efter en lidt problemfyldt hjemtur (vi kunne ikke få en taxa til at køre os hjem), kom vi hjem 4.30 efter en mega sjov bytur, hvor vi nåede frem ti,l at jeg faktisk er skotte (allerede intern humor :) ) Vi regner også med at tage til Chengdu nu på lørdag for at se noget af byen og få købt nogle forskellige ting, det glæder jeg mig til :)

Og bliver nok lige nødt til at nævne priserne på alting, det er simpelthen så billigt hernede! En dåsesodavand koster 2 kr (og de HAR pepsi max :) ), og de gange vi har været på restaurant selv, har det kostet ca. 20 yuan (ca. 19 kr) per mand, det er helt vildt! Bliver endnu mere nærig, end jeg er i forvejen, når jeg kommer hjem igen, hehe :D

Trafikken er også noget, “der er værd at skrive hjem om” (bogstaveligt talt)! Jo, altså folk dytter hele tiden, også når jeg fx går over for grøn,t og en bil kører over for rødt og er ved at køre mig ned, og flere gange ser man biler på fortovene, og man skal VIRKELIGT tænke sig om hele tiden, når man går i trafikken, tror heldigvis, vi allerede er blevet rimeligt okay med det :)

Endnu en mærkelig ting er at gå ud med skraldet. Her i Kina ligger man nemlig bare sit skrald (også fx brugte batterier) på gaden, og så kommer der nogle og henter det, det er jo mega mærkeligt :)

Men tror det vildeste er, hvordan folk bare glor på os. Tror mange aldrig har set hvide mennesker før, folk peger, måber og undrer sig, når de ser os og børnene, der tør, råber “Hello, hello!”, og vi er også blevet budt “Welcome to Chinese!” :) Mange kinesere er dog rigtig dårlige til engelsk, så når vi går i butikker bliver gloserne fra “Turen går til Kina” brugt meget, men også både pegen og tegnesprog er vigtige redskaber i kommunikationen med en kineser ;) Men, ja, det er bare helt vildt, at VI ligesom er så anderledes, folk vender sig om i deres biler og kigger væk fra vejen (ja, trafikken er fuldstændig tosset) for at glo helt uhæmmet på os, tror også nogen dytter for, at vi skal vende os om :)

Tror jeg kan blive ved at skrive og skrive og skrive og skrive, for der sker hele tiden noget hernede, og det er så anderledes end derhjemme, at det slet ikke er til at forstå, vi har dog fået lidt en hverdag op at stå, og det er rigtig rart. I oktober får vi vist en uges fri (pga. Kinas nationaldag), og der tror jeg, vi tager sydpå for at se noget flot natur, og det glæder jeg mig helt vildt til. Og forresten så har det endnu kun regnet en enkelt dag, ellers styrter det ned mange nætter, men så har vi stået op til lækkert vejr, simpelthen skønt! Vi har også hørt, at den blå himmel er et sjældent syn, men tror vi har set den 3 ud af de sidste 4 dage, så det er rigtig lækkert :) Og vejret er varmt, så at lege ude med børnene kan hurtigt blive en svedig fornøjelse ;) Og det er især et problem, fordi vores vaskemaskine er gået i stykker, men vi kan vist heldigvis låne amerikanernes her i weekenden :)

Det var vist alt, eller i hvert fald det der kommer ud på bloggen for denne gang, tror næsten jeg allerede kan skrive en hel roman om Kina:)

Og helt til slut, hvor er det dejligt at høre fra jer alle derhjemme og er så glad for, det tyder på besøg fra både Anders og Høj, Kathe og Rikke :D <3

Add comments: