Gæster, anderledes jul og 20-års fødselsdag

28 dec
0

Så er det vist tid til et nyt indlæg, der er sket en helt del siden sidst, julen er pludseligt overstået, jeg er blevet 20 år (og nogle ville sige voksen, jeg tvivler) og meget snart er det år 2011!

Det første interessante, der skete siden sidst, var Mollys bryllup. Jeg var jo blevet inviteret til fredag den 17. december, men om torsdagen fandt lærerne i min klasse ud af, at det passede dem bedre at tage af sted torsdag (typisk kinesere, de er ikke langtidsplanlæggere). Jeg fandt senere ud af, at et kinesisk bryllup holdes over tre dage med den rigtige bryllupsceremoni den midterste dag, så det var ikke uhøfligt eller noget af os at komme torsdag (førstedagen). Så vi tog en håndfuld lærere af sted og gik hen til Molly og hendes mands lejlighed. Nede i deres baggård var der dækket op til en helt masse mennesker, og der stod en masse kokke og tilberedte mad, og vi blev med det samme budt hen til et bord af Molly. Hun var rigtig flot med fint hår og make-up, men hun havde ikke noget på, der lignede en bryllupskjole.

Et billede af mig og "bruden"

Inden vi spiste gik vi op i Mollys lejlighed (nogle skulle på toilettet), og der fik jeg en overraskelse. De havde deres bryllupsbilleder hængende og også nogle i et album, og det var simpelthen så langt fra det, jeg mener, bryllupsbilleder er. Man kunne stort set ikke genkende Molly (blanding af photo-shop og make-up tror jeg), og på nogle billeder havde hun godt nok en fin lang hvid kjole på, men mange af billederne var også i andre kjoler, og nogle var udelukkende billeder af hende, og mange billeder var med sjove poseringer. Jeg fik senere at vide, de havde brugt to dage på at få taget billederne, og de havde fået taget 3000 billeder og havde så ”kun” udvalgt 80!

Et af skøre bryllupsbilleder

Et mere ægte bryllupsbillede ud af de 80 udvalgte

Nå, men efter besøget i lejligheden satte vi os ned og fik maden. Den var fin nok, ikke fantastisk, men meget typisk for en kinesisk middag, synes jeg. Der blev talt rigtig meget over hovedet på mig på kinesisk, men jeg fik da også talt lidt med lærerne. Efter middagen tog de fleste andre gæster hjem, men lærerne og derfor også mig blev lidt i deres lejlighed. Lærerne begyndte at spille Mahjong (kinesisk brætspil) og synes, jeg skulle være med, selvom jeg ikke kendte reglerne. Jeg valgte at takke nej, og de spillede et stykke tid, men heldigvis sagde de stop efter måske en time, og så kunne vi tage hjem. Jeg havde nemlig kedet mig en del under spillet og frøs helt vildt, selvom vi var indenfor, var det bare frysende koldt.

Så det var en oplevelse at være til kinesisk bryllup, men glæder mig stadig meget til Rains den 1. januar, fordi jeg tror vi kommer med til den helt rigtige bryllupsceremoni, hvilket jeg jo gik glip af til Mollys bryllup. Og samtidig bliver det også rarere, at jeg ikke er den eneste vesterlændinge til stede, alle danskerne og Lolo er nemlig også inviteret.

Et par dage efter, lørdag 18. december, tog Sarah, Mads og jeg til Chengdu endnu engang. Vi ville prøve at finde noget nyt at se og fandt et par gamle kinesiske gader. Der var mange meget fine, dyre kinesiske ting, men også souvenirs, der kunne købes på vores pengeniveau, og jeg fik da brugt lidt penge. Den mest ekstraordinære udgift var de 20 yuan, jeg brugte på en øre-rensning, fordi jeg har døjet lidt med propper i ørerne, og fordi det er meget populært i Kina at få “ordnet ørerne”. Det var en ret speciel oplevelse med en del tilskuere og folk, der tog billeder af mig, men jeg tror faktisk, det hjalp lidt på mine propper i ørerne, dejligt. Dagen i Chengdu gik dog rimeligt hurtigt, fordi vi var kommet ret sent afsted, bl.a. fordi Sarah havde arbejdet lørdag morgen, så vi drog hjemad, efter vi havde spadseret op og ned ad gaderne et par timer, og vi kom endda hele vejen hjem med busserne, selvom der var pænt proppet.

Sarah og Mads foran en gammel kinesisk dør

Og mig foran en anden dør ;)

Søndag stod den på et par specielle oplevelser. Om formiddagen var jeg hjemme ved min lærer fra Butterfly-class Vicky. Hendes bror (som faktisk er en fætter) skulle nemlig deltage i en sangkonkurrence 26. og 27. december, og Vicky skulle lave en dans til, og hun ville gerne have, at jeg også dansede med. Jeg havde sagt ja, fordi jeg var overbevist om, det ville blive en oplevelse, men endte med at takke nej, da jeg fandt ud af, at hun regnede med, vi brugte samtlige aftener i ugens løb og masser af tid den 26. og 27., og det har jeg normalt ikke energi til i hverdagene, og da slet ikke når vi samtidig skulle have gæster.

Men jeg fik jo alligevel en formiddag hos Vicky, og det var i sig selv en oplevelse. Hele hendes familie var meget glade for at have besøg af mig (vil tro det var pga. min hudfarve ;) ), og jeg fik serveret hjemmelavet klassisk kinesisk lidt halvulækker mad og fik naturmedicin med hjem mod min forkølelse og fik at vide gang på gang, at jeg altid var velkommen. Så følte faktisk jeg havde udnyttet familien lidt, da jeg sagde nej til at danse, men håber, det var okay for dem.

Vicky og mig og en kinesisk posering

En sjov observation fra Vickys hjem var de hele, plukkede kyllinger, de havde hængende i en slags udestue for at de skulle blive tørrede til det kinesiske nytår (natten mellem den 2. og 3. februar), ikke noget der er et særsyn her i Kina, men jeg studser stadig lidt over det, når jeg ser sådan noget.

Kyllingerne hos Vicky

Resten af søndag eftermiddag gik med at få købt de sidste julegaver og få gjort rent i hele hytten. Der trængte virkeligt til at blive skrubbet og skuret overalt, men vi har så svært ved at få taget os sammen, så det var godt, vi skulle have gæster og derfor var tvunget til at få gjort lidt ”skik på hjemmet”.

Efter rengøringen trængte vi nok alle til et hvil, men Sarah og jeg blev inviteret ud af Rain og hendes mystiske ven (mystisk, fordi hun ikke fortalte noget om ham). Så Sarah og jeg aftalte et tidspunkt med Rain at mødes og blev så hentet af Rain og Mr. Yang (den mystiske ven) i hans vildtlækre BMW, og så kørte vi ellers hen til en fin og hyggelig vestlig-inspireret restaurant. Vi fandt hurtigt ud af, at Mr. Yang var en af Rains kunder (hun er ejendomsmægler), og jeg tror, vi blev udnyttet lidt til, at hun kunne få en handel, men vi fik en meget interessant og mærkelig aften ud af det, så det gjorde ikke så meget.

Før noget andet skal det lige siges, at Mr. Yang stort set intet engelsk kunne, så Rain agerede oversætter mellem os og ham stort set hele aftenen.

Nå, men vi kommer ind på restauranten og får menukortene og det første, der sker, er, at Mr. Yang foreslår, vi da skal have de her steaks til 150-180 yuan (hvilket er rigtigt mange kinesiske penge). Selvom vi fra starten kunne fornemme, at han ville betale regningen, havde vi faktisk slet ikke lyst til steaks, så vi fik heldigvis forklaret, hvad vi hellere ville have. Han havde dog svært ved at forstå, vi ville nøjes med en ret hver, og Sarah og jeg tog også den frihed at bestille hvidløgsbrød (der desværre ikke kom), pomfritter og lækre smoothies til, for når en fremmed næsten tvinger en til at bestille noget mere, er man jo tvunget til at bestille et eller andet, hehe.

En lækker smoothie fra Mr Yang

Men i løbet af aftenen skete der bare de mærkeligste ting. For det første fik vi diskuteret bilmærker, og Mr. Yang fik blæret sig lidt med sin bil, og han tilbød også mig at køre i den, men det takkede jeg godt nok nej til, det tør jeg godt nok ikke i den kinesiske trafik! Derefter fortalte han os, at han var rigtig træt af, at vi allerede skulle hjem i februar, for han ville rigtigt gerne invitere os ud at rejse, for han havde to kameraer med 8 linser, som han meget gerne ville tage nogle billeder med, også af os. Og da jeg nævnte, at jeg havde fødselsdag en uge efter, tilbød han at holde fødselsdagsfest i sit hus, og hvis ikke jeg ville det, ville han i hvert fald gerne komme og tage billeder af min fest, det var ret underligt.

Mr Yang, Rain og Sarah på restauranten

Og efter denne her mærkelige middag tog Mr. Yang os så med hen til et frugtmarked, hvor vi bare måtte få lige, hvad vi ville. Sarah tog et par mandariner, men det medførte bare, at mr. Yang kom hen og hældte 40 mandariner eller noget i den retning op i posen.

Da vi så kom hjem, og Mr. Yang og Rain tog af sted i bilen, fik Sarah og jeg endeligt mulighed for at grine af den groteske situation, og jeg fik helt ondt i maven af at grine af det.

Og Mr. Yang har inviteret os hjem til hans store hus, så det kan være, vi skal derhen i løbet af denne uge. Vi ved, at han måske udnytter os til at blære sig med, at han kender vesterlændinge, men så kan vi jo også udnytte ham lidt til at se et smukt kinesisk hus, det er fint for mig…

Nå, men mandag blev befolkningen i lejligheden så næsten fordoblet. Mads og Esben fik besøg af to af deres venner, Mads (kaldes BR) og Aske og Mads’ kæreste, Tine, kom også. Jeg var meget spændt på at se, hvordan jeg selv ville reagere på det med hjemve, og om vi kunne fungere med de ”fremmede” mennesker, men det fungerer heldigvis rigtig fint, det er rigtig hyggeligt at få lidt besøg fra Danmark. Men jeg kan ikke undgå at tænke lidt mere på alle folk derhjemme, når vi har besøg, og julen har da også gjort, at der er blevet savnet lidt mere, men det har ikke været noget større problem, tror det er meget naturligt at savne alle lidt ekstra omkring den traditionsrige tid. Og det har til gengæld også gjort det mere juleagtigt at vi var lidt flere mennesker end normalt i lejligheden, og det har også bare været sjovt at se deres reaktioner på maden, hygiejnen, toiletterne, trafikken osv. som vi jo selv er blevet vænnet til…

Sarah, BR, Aske og Esben på restaurant tirsdag (i den rækkefølge fra venstre)

Men sidste uge var faktisk meget begivenhedsrig, ikke kun fordi vi har fået gæster.

For det første blev Lolo sendt til Tianjin omkring torsdag 16. december (en by i nærheden af Beijing), fordi de manglede lærere, så vi skulle igen have nyt skema. Det resulterede i, at Sarah skulle have en ny babyclass hver eftermiddag, Mads fik en ny klasse, han skulle have hver eftermiddag, Pre-school, Esben beholdte sit skema, og jeg skulle have Lolos klasse, Ling-Ling-class (4-5 årige børn) hver eftermiddag og så Butterfly-class om morgenen (som sædvanligt).

Først var jeg ret træt af at skulle have en ny klasse, men jeg blev faktisk rigtig glad for det. To ud af tre lærere (Nancy og Kireny) i klassen er nemlig rigtig gode til engelsk og rigtigt søde, og børnene er også bare vildt glade og kunne gå amok med at råbe ”Maria, Maria” engang imellem, selvom jeg jo kun havde haft dem kort tid. Så da vi fik nyheden om, at Lolo kom hjem 24. december, var det faktisk lidt trist, da det betød, jeg ikke skulle have Ling-Ling class længere, men også fint nok at komme tilbage til det almindelige skema.

En anden god ting ved at Lolo tog af sted var, at vi fik lov at låne hans mini-ovn, så vi har haft ovn og bagt boller et par gange og lavet ovnbagte kartofler, så lækkert. Og heldigvis tyder det på, han ikke vil have den tilbage foreløbigt, så vi har en ovn, det er altså luksus her i Kina. Så snart står den på hjemmelavet pizza, har vi bestemt…

Men ellers var der i sidste uge meget julestemning i børnehaven. Hele ugen øvede alle klasserne dans til juleshowet, der skulle afholdes fredag den 24., og klasserne blev pyntet op med plastic-juletræer, pap-juletræer, nissehuer og julehjerter, så det var ret hyggeligt, der også var lidt julestemning der.

Det overpyntede juletræ i klassen

Og fredag løb det store show så af stablen. Det var planlagt, showet skulle være udenfor, men det regnede desværre, så det blev flyttet ind i en lille sal. Det gjorde desværre til, at vi ikke kunne se de andre klasser, fordi der ikke var nok plads til et særligt stort publikum, og der var rigtig mange forældre, der skulle se showet. Så den første time af formiddagen ca. bestod i, at jeg stod og ventede sammen med Butterfly-class på at komme ind og opføre vores dans. Og det skal lige indskydes at jeg desværre ikke fik lov til at have mit almindelige tøj på, næh nej, Sarah og jeg fik røde nissekjoler på og nissehuer, men sådan noget kan heldigvis godt accepteres, nu hvor vi arbejder i en børnehave.

Mig i mit "smukke" kostume og børnene fra Butterfly-class

Efter ventetiden kom Butterfly-class så på scenen, og jeg synes, de gjorde det rigtigt godt (fik det hele på video), og lidt efter skulle vi fire danskere så selv på scenen. Vi var blevet bedt om at synge en sang, så vi sang ”På loftet sidder nissen” for forældrene og børnene, ret mærkeligt, men også ret komisk.

Det skal lige nævnes, at Esben faktisk var vært under hele juleshowet sammen med læreren Maggie, og jeg er overbevist om, at han gjorde det godt, men det kunne vi jo desværre ikke se, fordi vi bare stod uden for salen og ventede…

Efter showet skulle Sarah og jeg (pga. vores kostume) og ”julemanden” dele gaver ud under juletræerne, og det var rigtig hyggeligt at gøre børnene glade. Det værste var bare, at der ikke var nok gaver til alle (børnene skulle selv have medbragt gaver til hinanden), men det løste sig vist ved at en af lederne, Frank, gik ind i skolens kiosk og snuppede lidt legetøj.

Mig der deler gaver ud, sjovt at få lov at være "julemand"

Og herefter var der forskellige lege i klasserne, hvor forældrene og børnene kunne lege, og vi fik lov at få fri allerede klokken 11, tror jeg, og jeg gik glad hjem med en smule julestemning efter showet og en pakke fra en af mine lærere, Rita.

Dagen før, torsdag, havde også været en usædvanlig dag. Om eftermiddagen var vi blevet inviteret til at ”play” med dansepigerne, der hører til på den danseskole, der er i samme bygning som børnehaven, og vi havde ingen anelse om, hvad det betød. Vi var alle syv danskere der, og det blev en noget speciel oplevelse. Først var Esben, Aske og BR med til stoledans (stopdans med stole), hvor Aske fik en andenplads. Derefter lavede pigerne noget kinesisk skuespil, vi ikke kunne forstå så meget af, hvorefter Esben og jeg deltog i ballondans (der hvor man skal have balloner på benene og så skal trampe på de andres). På et tidspunkt ville de også gerne have, at vi sang en sang, så vi sang ”På loftet sidder nissen” til stor glæde, også for børnehavelærerne, da børnene og lærerne fra børnehaven også var ude at se dansepigernes (og vores) optræden.

Da vi blev introduceret vendte alle danspigerne om og gloede, typisk Kina :D

Ballondans med dansepigerne

"På loftet sidder nissen"

Lidt komisk var det, at hver gang vi var med i noget, fik vi en mandarin (Wow, sikke en gave), og til slut fik vi også en lillebitte bamse, hvor der stod ”I love you”, de er ikke bange for at give kærlighedserklæringer her, hehe.

Esben, der er meget glad for sin mandarin ;)

Efter vi havde været henne ved dansepigerne, kunne Sarah og jeg lige nå hjem at slappe lidt af, før vi skulle arbejde igen kl. 18, og jeg fik ønsket mor glædelig jul over computeren, dejligt.

Men klokken 18 skulle vi så have Christmas Party i aftenskolen. Min klasse var blevet rykket fra fredag til torsdag, så jeg kunne holde fri fredag, men Sarahs forblev at være fredag, hun behøvede bare ikke at møde op. Så derfor havde jeg fået lokket hende, Mads og Esben (der havde aftenskoleklasser til 18.10) med til det der ”Party”. Det blev en ret uorganiseret affære med en masse råbende børn det meste af tiden, men det var også sjovt nok. Jeg fik lært dem nogle få jule-ord på engelsk og fik delt slik ud i en julesok og vi legede stoledanse, ballonløb (to og to med ballonen på ryggen) og et par andre ting. Dagen sluttede af med, at vi alle fik en lille panda (også tre ekstra til de tre danske gæster) som julegave af skolen, og så tog vi hjem og slappede af, det var lidt tiltrængt.

Men tilbage til fredag den 24. december.

Efter børnenes juleshow havde vi egentligt resten af dagen fri. Men ”Wenjiang Youth Activity Center”, som børnehaven, danseskolen og aftenskolen er en del af, havde 5 års jubilæum, og derfor blev vi inviteret til danseshow kl 15, og især Sarah og jeg så frem til denne oplvelse, fordi vi ofte har set danseskolen øve, og de er ikke helt ringe ;)

Det var også et flot show med Kungfu-folk der smadrede træplader, dans af både meget små og lidt ældre piger, sang af kvinde (som kan diskuteres om lød godt) og endda også sang af børnehavelærerne, det lød rigtigt godt. Og der var igen maskedans (ligesom til operaen), hvor danserne kunne tage deres masker af uden man lagde mærke til hvordan. Og efter showet er jeg ikke i tvivl om, at der er en del fra den danseskole, der nok skal blive til noget.

Fra danseshowet

Et andet billede fra danseshowet

Om aftenen den 24. havde vi oprindeligt planlagt at holde rigtig julemiddag, men den 23. blev vi inviteret til middag med Jeannie (vores højeste leder), og det ville gæsterne især gerne opleve, fordi vi havde fortalt om de fornemme restauranter, vi havde været på med hende. Så vi valgte at rykke hele juleaften til den 25.

Middag den 24.

Det eneste, vi vidste, om middagen var, at vi ville blive 40 mennesker fra Wenjiang, og at vi skulle møde på skolen kl. 18. Så vi mødte op og blev kørt ud på den restaurant, hvor vi også havde spist den allerførste aften i Kina. Og der sad alle vores børnehavelærere, ledere og rengøringsfolk og spiste. Det overraskede mig meget, for de andre gange, vi har spist med Jeannie, har været med meget højtstående folk og i hvert fald ingen lærere, men det var godt at se, at de også blev inviteret.

Og det var meget hyggeligt at sidde os 7 danskere, Lolo og så et par kinesere, der kunne forstå lidt engelsk, ved vores bord, og noget af maden var også ret lækker.

Om aftenen så vi sidste afsnit af ”Bamses julerejse” og tog på James’ KTV. Vi var dog nogle stykker, der var ret trætte, og Aske, Mads, Tine og mig tog derfor hjem omkring midnat.

Men hvor var det en mærkelig 24. december, der var ikke særligt meget juleaften over den!

Den 25. stod Tine, Aske og jeg og også engang imellem de andre i køkkenet og lavede julemad, det var rigtig hyggeligt at bruge hele dagen på at lave mad.

Aske og BR der laver brune kartofler

Menuen endte med at bestå af: brune kartofler, næsten rigtig waldorfsalat, kødspyd (fordi vi ikke kunne finde andet kød, der var fristende), bådkartofler (fordi de almindelige kogte kartofler virkede lidt kedelige uden brun sauce), franske kartofler og almindelig salat. Det bedste var næsten desserten, der bestod af risalamande, som vi kunne lave, fordi gæsterne havde kunnet medbringe grødris og kirsebærsauce. De havde også medbragt en hel masse juleslik og ingredienser til vanillekranse, og vi havde også selv lavet havregrynskugler, så rigtigt ”julemætte” blev vi i hvert fald.

Julebordet den 25.

Og ud over os 7 danskere var vi også Lolo og Melody (der er lidt hans kæreste) til juleaftenen, men det var svært at forklare alle traditionerne til Melody. Hun endte f.eks. med at få mandlen i risalamanden og fik mandelgaven, men jeg tror aldrig rigtigt, hun forstod, at det ikke var en gave, der var købt direkte til hende, men en gave pga. mandlen. Og alt maden faldt heller ikke i hendes smag, men hun kunne trods alt godt lide bl.a. risalamanden og spurgte ind til opskriften på kirsebærsaucen, som, vi så måtte forklare hende, var købt i en karton.

Tine og Aske, der lavede den lækre risalamande med BR der spiser i baggrunden

Efter julemiddagen gik vi så rundt om juletræet, hvis man kan kalde det det. Vi havde jo købt et plasticjuletræ på ca. 40 cm, der stod på vores bord, og så dansede vi rundt om bordet. Men vi fik sunget de fleste klassiske, danske julesange (især morsomt for udlændingene med ”Nu er det jul igen” rundt i lejligheden) og fik også solosang fra Melody med en kinesisk nytårssang.

Det "kæmpestore" juletræ

Efter juletræsdansen og risalamanden var det så gavetid. Mads og Sarah fik især en del gaver hjemmefra, da Sarah havde fået en julepakke hjemmefra med gaver, og fordi Mads fik gaver af familien gennem Tine. Men jeg skal da heller ikke klage, af de andre danskere fik jeg bl.a. en toiletsædevarmer, af en elev (Harry fra aftenskolen) fik jeg te, af Rita fik jeg et par ørevarmere og fra Kathe, Maria og Rikke fra Danmark fik jeg en DVD, skønt.

Sarah og jeg der begge fik ørevarmere i julegave

Og efter gaveåbningen hyggede vi bare med juleguffet og snakkede, og jeg gik i seng ved 23-tiden, for skulle jo op og fejre min 20-års fødselsdag dagen efter.

Den 25. sendte vi en "kinesisk lampe" afsted og så måtte vi alle ønske noget, var flot at se den svæve afsted i mørket

Min fødselsdag begyndte ligesom alle mine andre 19 fødselsdage har begyndt, med sang på sengen. Det er dog første gang, at jeg blev vækket af fødselsdagssangen og ikke lå vågen inden, men det var jo bare lækkert, at jeg havde kunnet sove længe.

Og efter sangen kom jeg ud til et skønt fødselsdagsbord med chokoladeboller (vi havde lavet dagen før), gaver og en lækker chokoladelagkage fra bageren.

Mig der puster lysene ud på den lækre lagkage

Jeg fik et Woman-blad af mor (pakkekalenderens sidste gave) og en taske og en chokolade-guldbar (fra Danmark!) af de andre danskere. Jeg fik også både fødselsdagsbrev fra mor og Kathe, og det var rigtig dejligt.

Efter morgenmaden tog vi så busserne til Chengdu for at vise byen frem for gæsterne. De fik set markedet, Sarah og jeg altid shopper på, Tianfu Square med Mao-statue, og de var selvfølgelig også med på Subway, hvor vi altid får vestlige sandwich, når vi er i Chengdu. Efter dette tog vi ud på den gade, Mads, Sarah og jeg havde været på ugen før, for at vise dem en ægte kinesisk gade. På gaden endte vi på Starbucks, som meget malplaceret lå i en af de meget kinesiske bygninger, det så i ret komisk ud.

Starbucks i en gammel kinesisk bygning

Klokken havde sneget sig hen i nærheden af 17, og BR, Aske og Tine skulle hen på Sim’s (hostellet vi har boet på i Chengdu), fordi de bl.a. ville ud og se pandaer, og vi andre skulle hjem. Jeg fik overtalt de andre tre til, at vi tog en taxa hjem, nu hvor jeg havde fødselsdag, så vi slap for en overproppet bus, og det gjorde også til, at jeg nåede hjem og snakke med mor og Mads på Skype. Om aftenen snuppede vi noget take-away (Mads og jeg fik Mapo Tofu, der er en sindssygt lækker tofu-ret fra Sichuan, provinsen vi bor i) og spillede kort, det var rigtig hyggeligt og stille og roligt. Og aftenen sluttede af med, at jeg også lige fik snakket med Anders, rart lige at få snakket lidt med dem derhjemme omkring min fødselsdag.

Et billede fra taxaen: chaufføren har sat en håndklæde for skiltet der lyser når taxaen er tom fordi vi aftalte prisen og der er lås for airbaggen :S

Mandag havde jeg så kage med til klassen, og det var også rigtig hyggeligt, og alle børnene gik og sagde ”Happy Birthday” hele dagen.

Børnene og kagen :)

I Kina giver fødselsdagsbarnet altid kage til alle de andre, her giver jeg et stykke til Wendy, der elsket at posere for kameraet

En anden tradition er at fødselsdagsbarnet får flødeskum i hovedet fra kagen. Her kigger Rain undrende på mit ansigt :)

Og min fødselsdag er ikke engang helt slut. I aften holder Mads (der har fødselsdag den 30. decembe og bliver 21 år) og jeg fødselsdagsmiddag på restaurant, hvor vi i alt bliver 22 mennesker. Vi bliver nogle lærere, nogle venner og os 7 danskere, det glæder jeg mig til. Vi har prøvet at forklare kineserne, at vi helst bare vil splitte regningen i stedet for at få gaver, fordi det ellers bliver ret dyrt, men det er jeg spændt på at se, om de har forstået, hehe.

Så ja, der er sket rigtig meget siden sidst!

Og vi har også fundet ud af, at vi allerede har ferie fra den 28. januar og så resten af januar og februar, ind til vi skal hjem, så det er lækkert med 31 dage, vi kan rejse i. Dog betyder det også, at vi i dag markerer, at vi kun har en måned tilbage i børnehaven og to måneder tilbage i Kina, hvilket på mange måder er rigtig trist. Men vi skal jo bare sørge for at nyde tiden, og det bliver nu også godt at komme hjem til Danmark igen.

Det var alt for denne gang, det sidste indlæg for 2010, så snart kan jeg sige, at ”til næste år bliver jeg 22”, puha, føler mig ret gammel!

Add comments: