Dagen før dagen

31 aug
0

Så er det ved at være 31. august, hvor er det vildt, at det er i morgen, vi drager mod Kina. Det bliver sikkert en lang dag, først tog i fire timer (fra kl 7.38) og så med fly fra Kastrup 13.50-15.20, hvor vi lander i Amsterdam og fortsætter mod Chengdu 17.10 og lander der 09.00 kinesisk tid (hvilket vil sige kl 3 dansk tid, det bliver sikkert en hård omgang!)

Min forestillingsevne er bare slet ikke god nok til at forstå at om mindre end to døgn, er jeg i Chengdu og 180 dage fremover, har hørt, det er som en helt ny verden, og hvor bliver det fedt at opleve “in real life”. Er sikker på, vi nok skal få nogle af de største oplevelser i vores liv og se ting, der slet ikke er til at begribe findes. Selvom jeg har fået læst en del om landet og om byen, er jeg sikker på, jeg nok skal få kulturchok hele tiden derovre. Bare det at spise med pinde og kommunikere med folk er jo en kæmpe udfordring! Kan slet ikke forestille mig, at det på et tidspunkt bliver hverdag at stå op og sige “ni hao” og så lige snuppe nogle ris til frokost med pinde og bare gøre det uden at tænke “Okay, det her er godt nok anderledes!”

Med pakningen tror jeg faktisk det går fint. Altså lige bortset fra at det er sindssygt svært at pakke hele sit liv ned på 20+8 kilo, men det er godt nok heldigt, det er Kina turen går til, for der skal man nok kunne købe en masse billige erstatninger af alt det, man glemmer eller pludseligt får brug for. Ja, det bliver sikkert også vildt fedt at shoppe amok derovre og alligevel kun have brugt en lille smule penge. Og det samme med maden, hvor bliver det mærkeligt, at mad udefra stort set ingenting koster! Ja, og alt andet for den sags skyld.

Kan bare overhovedet ikke forstå, det er i morgen, det går løs, en dag jeg har glædet mig til helt vildt længe, den er lige pludseligt kommet så stærkt. Hvor er det hårdt at vide, at der er så mange mennesker, der betyder så meget for mig, jeg ikke skal se 180 dage, men hvor er det også fantastisk at vide alt det, der er at komme hjem til. Bliver sikkert hårdt at stå på toget i morgen mutters alene med en masse uden for toget, ville ønske i kunne være i kufferten ;) Men bliver helt sikkert også spændende at opleve så meget nyt med helt nye mennesker, skal nok komme hjem som en lidt mere selvstændig ung dame, hehe :)

Nå, det var vist lige de tanker, jeg har her inden afgangen om 22 timer, glæder mig til at holde jer allesammen opdateret på alle de ting, jeg går og laver og glæder mig til at finde ud af, hvad Kina egentligt rigtigt er :)

OG håber selvfølgelig på at der kommer besøg derovre, kunne være så fedt!

Min nye arbejdsplads!

adresse kina (tror jeg)

Add comments: