Så er det tid til sidste blogindlæg, for nu er jeg i Danmark igen efter 180 dage i Kina, der føles som om de er fløjet afsted.

Den seneste måned er der sket rigtig, rigtig meget, vi har jo været på rundrejse i hele Kina, så der er bare en helt masse at fortælle. Har prøvet at forklare, hvad vi lavede ud fra alle de billeder, vi tog, for at det ikke skulle blive alt for langt og kedeligt :) Men først lige en oversigt over hvor vi var og hvornår :)

1. stop: Beijing 31. januar-7. februar (Øst-Kina)

Beijing: I Beijing ligger den forbudte by hvor kejseren boede helt afskåret fra befolkningen. Det var et kæmpe område med en masse flotte kinesiske bygninger. Men desværre var der lukket, da vi kom, da det var dagen for det kinesiske nytår. Men her står vi inden indgangen til byen..

Beijing: Et billede fra 365 Inn, hvor folk havde skrevet nogle fantastiske citater, bl.a. også nogle fra Ikast!

Beijing: Sarah og jeg tog alene ud på Den Kinesiske Mur med en arrangeret tur fra 365 Inn. Men inden vi kom ud til muren skulle vi lige forbi en jadefabrik, yderst uinteressant! Så den halve time, der skulle bruges, blev brugt på at finde den dyreste ting i butikken :) inden

Beijing: Den kinesiske Mur, en stor oplevelse at se den og høre, hvor mange kræfter der var lagt i forsvarsmuren.

Beijing: Glade piger på den kinesiske mur :) Det var dagen efter det kinesiske nytår, så der var næsten ikke nogen mennesker, og der var helt blå himmel, dog koldt, men virkeligt flot.

Beijing: Inden vi kom ud på Den kinesiske Mur så vi Minggravene, hvor nogle af Kinas kejsere ligger begravet. Ikke videre spændende, men flot pga. det dejlige vejr.

Beijing: Efter vi havde været på Den kinesiske Mur skulle vi forbi et tehus og se demonstrationer og smage deres te.

Beijing: I andet forsøg kom vi heldigvis ind i den forbudte by, og det blev en rigtig god pigetur :)

Beijing: Oppe fra "Kulbjerget" kunne man se ud over hele Beijing og især den forbudte by

Beijing: Kathe, Rikke, Sarah og jeg tog ud og så sommerpaladset og var der ca. 16.55, og vi regnede med de lukkede kl 17. Heldigvis havde de længere åben, og vi fik set en smuk, smuk solnedgang

Beijing: Ved Sommerpaladset, hvor jeg vist er ved at masse Kathe ned i gulvet :)

Beijing: Tempel of Heaven var også en af sightseeing-stederne i Beijing

Beijing: Til det kinesiske nytår gik det helt amok med fyrværkeri, her et ikke så godt billede af det. Jeg var i hvert fald rimeligt bange for fyrværkeriet, det var ikke helt ufarligt.

Beijing: Sarah og jeg nåede også forbi Tøjmarkedet, der var et marked, der mindede lidt om Silkemarkedet. Men det var slet ikke så sjovt og hektisk, så vi brugte (u)heldigvis ikke så mange penge som på Silkemarkedet.

Beijing: Silkemarkedet: 5 etager fuld af shopping-muligheder. En drøm for os piger, kedeligt for drengene og et hård omgang for pungen

Beijing: Middag i Beijing hos 365 Inn, en vestlig restaurant/hostel, hvor vi brugte meget tid (men boede der desværre ikke). Rikke, Kathe og Maria var jo også i Beijing samtidig med os, men Maria var desværre (som her) syg det meste af tiden :S

Beijing: Vi så akrobatik i Beijing, der var en del der var pænt imponerende :)

Beijing: Sarah og jeg var også til kungfu-show i Beijing, men desværre måtte der ikke tages billeder under showet, så her er det i stedet Sarah, der laver meget gennemført kungfu.



Xi'an: På hostellet i Xi'an lavede de de bedste desserter, her en fantastisk chokolade-milkshake

Xi'an: I Xi'an stod der et klokketårn, der i gamle dage vækkede folk om morgenen

Xi'an: I Xi'an var der også et trommetårn, hvor der blev trommet, når folk skulle gå i seng. Her ses en trommekoncert, der var inde i tårnet.

Xi'an: Mmmh, nudler!

Xi'an: I Xi'an er noget af det mest kendte terrakottakrigerne, der er en masse lerkrigere (ca. 8000), der blev lavet for at beskytte en kejsers grav.

Xi'an: Bevis på at jeg så terrakottakrigerne :)

Xi'an: Man kunne se en pagode og et flot (men lige lovligt langt) vandshow (her er det ikke i gang endnu)

Xi'an: De seje drenge ved vandshowet

Xi'an: Sarah og jeg skulle finde en pagode mere i Xi'an, men det endte bare to forvirrede (og åbenbart også glade) danskere i Kina ;)

Xi'an: Vi var oppe på et vildt flot bjerg, Huashan, og fik vist alle pænt ondt i benene efter alle de trapper vi skulle gå opad for at komme til toppen

Xi'an: Det flotte bjerg Huashan

Xi'an: Udsigten fra Huashan. Det var en flot tur, men det var også bare iskoldt!

Xi'an: Ikke nok med at hostellet lavede lækre desserter, i Xi'an kunne man også få de bedste is fra Baskin og Robbins (og så glemmer vi lige jeg brugte 37 yuan (=over 9 nuddelretter i Wenjiang) på en is ;)

Xi'an: De havde en bymur der omkransede hele byen. Her er den voldsomt pyntede indgang til muren.

Xi'an: På bymuren kunne man cykle de 14 kilometer rundt. Mads løb turen om morgenen, men Sarah, Esben og jeg tog ud på cykelturen. Sarah og jeg kørte på en tandem, så her ses Sarahs "udsigt" (mit baghoved) ;)

2. stop: Xi’an 7.-12. februar (Shaanxi-provinsen, øst for Chengdu)

3. stop Kunming 12.-15. februar (Yunnan-provinsen, sydpå)

Kunming: Kunming kaldes byen med det evige forår, men en af dagene bød alligevel på koldt vejr, så Esben måtte låne Sarahs hue

Kunming: Vi tog på en bustur ud til en "stenskov", men da det var ret dyrt at komme ind i selve skoven blev vi udenfor, men så dog en lille smule stenskov som her på billedet alligevel :)

Kunming: Det endte med vi legede dåseput ved stenskoven i stedet, her er Esben på jagt efter os andre ;)


Kunming: Drengene ved de Vestlige Bjerge ved Kunming

Kunming: Skørt advarselskilt på De Vestlige Bjerge

4. stop: Dali 15.-17. februar (Yunnan-provinsen, sydpå)

Dali: I Dali boede vi på det lækreste hostel. Her er det Esben, der finder ud af, at han godt kan være i det kæmpestore rum til bagage under sengen

Dali: I Dali boede der mange minoriteter bl.a. Bai-folket. Her ses typisk Bai-arkitektur, der var overalt i Dali

Dali: I Dali tog vi på ridetur op på et bjerg. En meget sjov oplevelse med Sarah, der hele tiden var bag ved os andre, Mads der skreg af skræk, Esben, hvis hest bare gerne ville gå forrest og mig, der havde en hest, der meget gerne ville bide de andre heste.

Dali: På et tidspunkt gik Esbens hest bare i stå, for den var sulten og ville gerne have lidt at spise. Så manden, der styrede hestene, måtte gå tilbage efter Esben.

Dali: Oppe på bjerget, som vi red op

Dali: En af de store attraktioner i Dali var de tre pagoder. Man kunne få taget billede i specielt kinesisk tøj, og det greb Sarah og jeg muligheden for, da vi fik den.

Dali: Sarah, pagoderne og mig :)

5. stop: Lijang 17.-21. februar (Yunnan-provinsen, sydpå)

Lijang: I en meget kendt park i Lijang

Lijang: Fra parken kunne man kravle op på en bakketop, vi fandt desværre ikke den helt rigtige vej og måtte derfor klatre opad bakken

Lijang: På bakken var der en masse grave. Her ses en grav med "begravelsespynt". Flere steder lå der også ofringspenge fra "Bank of Hell", som der stod

Lijang: Udsigten fra bakketoppen

Lijang: Efter klatringen gik vi ned i byen og kom forbi et marked, bl.a. med dette yderst kinesiske (og derfor meget klamme) kød

Lijang: Ved Lijang lå Tiger Leaping Gorge, en kæmpe kløft vi gik ved i to dage, og vejret var helt fantastisk! Desværre blev jeg syg på 2.dagen, men 1.dagen var heldigvis den mest fysisk hårde.

Lijang: Inden vi tog ud på vandreturen, skulle jeg lige på toilet. Meget ulækkert og ikke engang døre mellem de forskellige båse.

Lijang: Et smukt vandfald ved kløften

Lijang: Vi tog en bus til Panzhihua og ville så tage et tog derfra til Chengdu, da vi skulle hjem. Det endte i totalt kaos med toget, det var vildt svært at få billetter og vi bøvlede med det lang tid. Det endte med, vi enten fik nogle rimeligt dyre billetter til kl 1.30 om natten, men alternativet var at blive i den kedelige by, Panzhihua, flere døgn.

6. stop Emeishan/Leshan 24.-26. februar (Sichuan-provinsen, hvor Chengdu også ligger)

Vi kom tilbage til Chengdu 22. februar hvor vi bl.a. fandt ud at, at der var flyttet tre kinesiske lærere ind på mit værelse i lejligheden.

Men efter et kort stop her tog Sarah og jeg videre til Emeishan og Leshan der ligger i samme provins som Chengdu, og derfor kun er 3-4 timers transport fra os (og det er korte afstande i Kina).

Leshan/Emeishan: Leshan er verdens største siddende Buddha

Leshan/Emeishan: Og verdens største siddende Buddha er rimeligt stor :)

Leshan/Emeishan: Den første dag brugte vi på Leshan, og anden og tredje dagen bruge vi på Emeishan. Aftenen på den første dag overnattede vi ved foden af bjerget Emeishan og kunne bl.a. se dette flotte vandfald.

Leshan/Emeishan: Der var SINDSSYGT mange trapper på Emeishan, og flere var også meget glatte pga. is, men vi klarede os heldigvis helskinnede igennem :)

Leshan/Emeishan: På toppen af Emeishan kunne man se denne guldskulptur. Emeishan er et buddhistisk bjerg og er derfor meget vigtigt for buddhisterne, og der lå mange templer på vej mod toppen.

Leshan/Emeishan: Der var så flot på toppen af Emeishan. Vi var over skyerne og kunne derfor opleve fænomenet: Sea of Clouds.

Leshan/Emeishan: Her ses et bjerg ved Emeishan, der lige stak op over skyerne

Leshan/Emeishan: Om morgenen stod Sarah og jeg tidligt op for at se solopgangen på toppen af Emeishan, og det var virkeligt et smukt syn.

Leshan/Emeishan: Her er solen lige stået helt op

Wenjiang 26.-28. februar (hjem)

Efter turen til Emeishan og Leshan havde vi lige et par dage hjemme i Wenjiang. Det var mærkeligt at skulle sige farvel til hele ens liv de sidste 180 dage og også sige farvel til hele min “familie” bestående af Esben, Mads og Sarah.

e De sidste dage: Sidste middag med “familien” i Kina

De sidste dage: Vi havde en liste over ting vi skulle nå, inden vi tog hjem fra Kina, hvilket bl.a. indbefattede at spise grisetryne, hvilket vi så gjorde den sidste aften. Ikke nogen videre succes ;)

De sidste dage: Mit kinesiske hjem i 180 dage

De sidste dage: Min sidste frokost blev en dejlig kinesisk pandekage, her var jeg stamkunde!

De sidste dage: Jeg blev så lykkelig, da jeg fandt ud af, at min store håndbagage blev godkendt. Jeg havde også 2 kilo for meget i kufferten, men heldigvis sagde de ikke noget i lufthavnen :)

De sidste dage: Et af de sidste billeder Sarah og jeg tog i lufthavnen, det var ikke sjovt at skulle sige farvel! :(

Men det er også bare dejligt at være hjemme i DK og have en fantastisk Kina-tur at se tilba

ge på.

Så er det tid til at skrive det nok andensidste blogindlæg for min tur her i Kina.

Det er jo ved at være et stykke tid siden, jeg har skrevet sidst, så der er alligevel en del nyt at fortælle, selvom de midterste uger i januar har været meget hverdagsagtige.

For det første har vi haft sne her i Wenjiang, og det var meget stort for både store og små. En morgen var der faktisk helt hvidt udenfor, overhovedet ikke danske standarder (altså der var meget mindre end i DK), men der var vist mange her i byen, der aldrig havde set så meget sne før.

Der blev i hvert fald taget en helt masse billeder, kastet med snebolde og vi fik også lavet en lillebitte snemand.

"Snowy day" i børnehaven

Her i Wenjiang og Chengdu er det vist kun hvert 5. år eller sådan noget, det sner, og det har faktisk sneet op til flere gange, mens vi har været her, så det må være en eller anden Danmark-effekt, vi har ;)

Og det er jo også snart ved at være kinesisk nytår, nemlig onsdag den 2. februar, så alle butikkerne er pyntet op med diverse nytårsting og heriblandt en helt masse kaniner, for til næste år er det kaninens år. Kina har nemlig 12 dyretegn, ligesom vi har stjerneting, der så er delt ud over en 12 årig periode.

Her ses bl.a. en butik pyntet op med diverse kinesiske lamper til nytår

Og pga. nytåret var vi i børnehaven ude og sige ”Happy New year” rundt i bygningerne fredag den 21. januar om formiddagen. Det var en hyggelig dag, hvor børnene fik en masse slik af alle kontordamerne og lederne, det var lidt ligesom fastelavn, hvor vi gik rundt og ”tiggede” slik. Og efter vi havde fået indsamlet en masse slik, kom alle klasserne udenfor (hold da op hvor var det koldt!), og der blev fyret lidt fyrværkeri af, og børnene fik en slags stjernekastere at gå rundt med. Men det var lidt mærkeligt, at de fyrede fyrværkeri af i børnehaven, for flere af børnene blev bange for det, og samtidig var det ikke vildt flot, da det jo var i dagslys, så der var egentligt ikke nogen grund til at fyre af, synes jeg.

Børnene i klassen var klædt ud i de forskellige minoriteters tøj

Hele klassen der tigger slik :)

Der var nogle lidt forstørrede bordbomber der også blev fyret af ved nytår, og det kunne børnene til gengæld godt lide :)

Om eftermiddagen den dag fik vi så spist alt slikket, og jeg blev propmæt. Ikke nok med at børnene havde fået en masse slik på skolen, nej, de havde også alle sammen slik, chips og kager med hjemmefra, og de medbragte også ”nytårskød” (ret ulækkert kød eller pølse, kineserne spiser ved nytår). Og det var jo heller ikke nok, nej, vi fik også spist dumplings og nogle mærkeligt dej-kugler. Og selvom meget af maden faktisk ikke faldt i min smag, fik jeg spist og smagt på en helt masse. Men det var godt nok ret mærkeligt bare at side i fem kvarter i klassen og spise, spise, spise.

Børnene der sidder og venter på at få lov til at gå ombord i de søde sager

Heldigvis fik vi leget stole-stop-dans bagefter, så samvittigheden fik det lidt bedre med et par omgange af den leg.

Hvis man tabte i stoledans, skulle man opføre et rim eller en sang, her synger jeg "a little mockingbird" (den lille undulat)

Søndagen efter var vi så hjemme ved en af Esbens lærere (og min tidligere lærer) Coco, og det var en sjov oplevelse. Hun havde købt køkkenudstyr for 6000 yuan (og det er jo RIGTIG RIGTIG mange penge i Kina), og derfor var der en dame hjemme hos hende og vise, hvor fantastisk alt udstyret var. Og det var også ret smart det hele, og maden blev faktisk også rimelig lækker. Men endnu engang følte vi os lidt som udstillings-vesterlændinge, for mange af hende og hendes kærestes venner var der også, og de skulle da også lige have taget billeder med os og sørge for os hele tiden, men vi er jo ved at være vant til det. Og det var helt hyggeligt at være der en del af tiden og bare snakke med Coco og de to andre lærere (Lisa og Mandy) fra en af Esbens klasser.

Os, Coco og hendes kæreste bag ved hendes nye køkkenudstyr

Mandag oprandt den længeventede 24. januar så, Kathe, Rikke og Maria skulle komme!

Men samtidig var det også den sidste uge i børnehaven, der begyndte, og det blev også en mærkelig uge i børnehaven. Der var ca. 10 børn i klassen (Butterfly Class) mandag, tirsdag og onsdag, da mange af børnene allerede holdt ferie med deres familie eller var syge eller også vidste lærerne ikke helt, hvor de var. Det betød så, at torsdag og fredag blev klassen lagt sammen med Ling Ling Class (som jeg tidligere har været i, da Lolo ikke var der). Det var rarere at være lidt flere børn i klassen og faktisk også meget hyggeligt, da jeg kendte børnene og lærerne lidt. Det betød dog også, at 2 af lærerne fra Butterfly Class, og en fra Ling Ling rejste hjem til deres hjemby, hvor deres familie bor (for det gør alle kineserne omkring nytår) allerede onsdag aften.

Samtidig var der ferie på skolerne fra fredag den 21. januar, hvilket betød, at min aftenklasse havde undervisningen hver dag om formiddagen i løbet af ugen. Så dem skulle jeg også lige undervise mandag, onsdag og fredag, og samtidig havde jeg tirsdag formiddag ”Activity Class” for dem, hvor vi sammen med Sarahs aftenskoleklasse skulle lave sparegrise.

Mig og den dejlige aftenskoleklasse

Så den sidste uge blev slet ikke så hverdagsagtig overhovedet.

Og noget andet, der heller ikke har været hverdagsagtigt et stykke tid, er, at der, fordi universitetet har haft ferie fra 14. januar, har været helt dødt nede på ”take-away-området”, hvor vi plejer at købe mad. En helt masse butikker har også lukket, så det er lidt som en spøgelsesby nede i den ende af byen, hvor vi ellers plejer at bruge meget tid.

Men pigerne, de kom jo ind med fly mandag eftermiddag, så jeg tog fri og stod en time i lufthavnen og ventede sammen med en chauffør fra skolen (vi kalder ham Kathryn Guy, og han kan ingen engelsk), men efter ventetiden kom pigerne endeligt, og det var så skønt at se dem igen og give dem et kæmpe knus, det var så vildt, at det var den 24. januar, en dag vi havde set frem til så længe.

Pigerne blev indkvarteret og fik smidt et par bemærkninger om vores beskidte lejlighed (selvom vi lige havde gjort rent) og om de meget hårde senge og om, at man faktisk skal smide toiletpapir i en affaldsspand og ikke i toilettet.

Efter de kom på plads, smuttede vi i Carre Four og fik bl.a. købt nutella til pigerne, så de kunne klare sig, og om aftenen tog vi på kinesisk restaurant. De synes, maden var stærkt og nok også lidt ulækker, men de fik da spist en masse ris, selvom det var lidt besværligt med spisepindene for dem. Og det var faktisk helt fedt at høre, de heller ikke kunne finde ud af spisepindene, for det var jo det samme problem, vi havde, da vi ankom.

Den første middag med pigerne

Tirsdag fik pigerne lov at sove lææænge, og jeg tog fri fra børnehaven om eftermiddagen, og vi tog til Chengdu. Først skulle pigerne lige indkvarteres på Sim’s Hostel, da de skulle se pandaerne morgenen efter, men det var lettere sagt end gjort. Jeg havde nemlig glemt at fortælle dem, de skulle huske deres pas, og de insisterede hos Sim’s på, at de skulle have deres pas for at checke ind. Heldigvis fandt vi en løsning, hvor Sarah tog billederne af passene og sendte dem på mail til Sim’s i stedet.

Efter det besvær tog vi på Subway og spiste, og vi var alle sammen glade for en lækker vestlig sandwich.

Herefter drog vi ind på Tianfu Square og så den store Mao-statue og så tog vi ind på markedet. Desværre begyndte de efter ca. en halv time at lukke, så pigerne fik ikke set så meget tid derinde, men Kathe nåede da lige at få købt et par støvler til ca. 120 yuan (så mange penge er jo uhørt for støvler her i Kina, men det var jo også kopi af UGG).

Pigerne ved Tianfu Square (Rikke, Kathe og Maria fra venstre)

Derefter fandt vi en taxa til pigerne, der tog ind mod de dejlige bløde senge hos Sim’s, og jeg tog den lange bustur hjem alene og var fuldstændig smadret, da jeg kom hjem ved 21-tiden.

Sarah, Esben og Mads tog ellers på KTV (og jeg blev også inviteret men takkede nej) med nogle lærere, hvilket endte med, at Mads og Esben først kom hjem kl. 4 om natten, hov! : )

Onsdag tog pigerne om eftermiddagen, efter de var kommet hjem fra Sim’s, til massage, hvilket vist havde været en sjov og anderledes oplevelse for dem. Jeg var på arbejde, så fik desværre ikke den oplevelse med, for de havde vist stort set aldrig grinet så meget, da de blev berørt nogle mærkelige steder og blev kildet op og ned ad benene.

Om aftenen var der stor middag med alle skolens ansatte, da det snart var nytår, og det var også en helt fin oplevelse. Maden var dog ret ulækker, så pigerne endte med at spise sig mætte den dag i købenudler. Det var til den middag, jeg sidste gang så Rita og Vicky fra min Butterfly Class, og jeg havde bestemt mig for at give dem et knus. Jeg har dog nok aldrig givet så mærkeligt og akavet et knus. De virkede i hvert fald ikke til at bryde sig om det og var vist meget glad, da jeg slap dem igen, men jeg synes, jeg ville give dem et knus, nu hvor det er dem, jeg har haft så meget at gøre med i de seneste fem måneder.

Kathryn (vores hjælp-til-alt-lærer), Sarah og mig til middagen med skolen

Torsdag morgen tog pigerne så med i skole, hvor de både mødte Butterfly Class og aftenskoleklassen, og børnene (i Butterfly Class) var godt nok lidt bange for dem i begyndelsen, men det endte med, at alle vist hyggede sig med hinanden, og pigerne kunne godt forstå, hvorfor jeg holder så meget af børnene. Det var rigtig fedt endeligt at vise, hvad min hverdag har gået ud på, til nogle jeg kender hjemmefra.

Torsdag aften var det så tid til fællesmiddag og KTV med kinesiske venner. Desværre var der mange, der meldte afbud, så det endte med, det kun blev Sarah, Maria, Kathe, Mads, Rain og Melody, der kom til middag, da Rikke også var sløj. Men for første gang (tror jeg) blev Kathe og Maria mætte i kinesisk mad, så det var jo noget af en succes.

Og det var også fedt at være på KTV alle sammen, og Ally kom også lidt senere, men blev ikke så længe, da hun skulle på arbejde.

KTV :D

Fredag var så sidste dag i børnehaven og aftenskolen. Jeg havde fået pigerne til at tage noget dansk slik med, som børnene fik, og det blev de rigtig glade for. De brød sig dog ikke om lakrids, det syntes de smagte af kinesisk medicin, men det andet var vist ret yummi :)

Men det var så mærkeligt at sige farvel til børnene. I aftenskolen fik jeg knus af dem alle, og de sagde, de ville savne mig, og jeg ved, at jeg virkeligt også vil savne dem.

I børnehaven fik jeg dem til at tegne nogle tegninger til mig, som jeg blev rigtig glad for, men det var også vildt underligt og hårdt at gå og give knus til alle børnene og vide, det var sidste gang, jeg så dem.

Bl.a. børnefødselsdagene vil blive savnet ;)

Det er utroligt, at de har været så stor en del af mit liv, og nu vil jeg aldrig se dem igen. Heldigvis har jeg en del msn og mailadresser på lærerne, så jeg kan skrive lidt med dem, men det vil jo aldrig blive noget særligt. Jeg har godt nok sagt til stort set alle kinesere, at hvis de kommer til Danmark, skal de bare komme og bo hos mig, men det tror jeg desværre ikke bliver aktuelt.

Fredag aften tog vi på Esbens fødselsdagsrestaurant og spiste, og jeg synes, det var vildt lækker mad, men pigerne fik vist mest bare majs og ris. Larissa og Kireny (lærere på skolen, sidstnævnte Esbens kæreste) kom også, og det var hyggeligt at have dem der.

Bagefter tog vi hjem, og pigerne fik smagt kinesisk brændevin med sprite og rødvin også opblandet i sprite, og vi tog på KTV, og jeg havde i hvert fald en sjov aften, og jeg tror ikke, jeg var den eneste.

Lørdag sov vi længe, da vi var ret trætte (og plagede af lidt tømmermænd), men vi tog alligevel efter at have slappet af til kl. 14 ind mod Wenjiangs centrum.

Her fik Maria købt et par DVD’er, og vi fik spist på Kentucky Fried Chicken (de andre tvang mig), men efter lidt tid tog Maria og Kathe hjem, da de følte sig syge og trætte.

Rikke og Sarah og jeg drog videre og fandt bl.a. nogle farvede kyllinger og fik ordnet negle, hvilket jeg ellers ville have væddet på, Rikke ALDRIG ville få gjort :)

De farvede kyllinger, mærkeligt syn!

Mine smukke negle efter god behandling

Om aftenen spiste vi (pigerne, Sarah, Mads og jeg) på restauranten, hvor vi også havde spist til Mads’ fødselsdag, og al maden kom utroligt nok inden for ca. ti minutter.

Resten af aftenen gik med snak og hygge og kortspil.

I morges tog pigerne så mod Beijing med et løfte om, at vi snart skal ses igen (for vi tager jo også af sted mod Beijing i morgen), og så er pakningen ellers gået i gang her i Kina, men jeg kan slet ikke forstå, vi virkeligt tager af sted i morgen, det er vildt.

Dette betyder nok også, at næste blogindlæg bliver om en måneds tid og måske endda også skrevet i Danmark.

Men for at folk skal kunne følge lidt med, er her vores foreløbige rejseplan:

  • Fly Chengdu-Beijing 31. januar 13.00
  • Beijing mandag 31.januar- mandag 7. februar – overnatning Leo hostel
  • Fly Beijing-Xi’an 7. februar 14.05
  • Xi’an 7.februar-12. februar
  • Fly Xi’an-Kunming 12. februar
  • Kunming 12.-15. februar
  • Tog til Dali 15. februar
  • Dali 15.-17. februar
  • Tog til Lijang 17. februar
  • Lijang 17.-22. februar
  • Tog til Panzhihua 22. februar
  • Ankomst Chengdu 23. februar
  • Tog til Emeishan 24. februar
  • Emeishan 24.-26 februar
  • Chengdu/Wenjiang 26.-28. februar

Og noget vigtigt, jeg helt har glemt at fortælle, er, at jeg faktisk er den eneste, der tager hjem 28. februar.

Sarah får nemlig sin mor på besøg, og så skal de rejse rundt i en måned, og Esben og Mads bliver og arbejder i børnehaven ind til slutningen af juni, så det er jo helt vildt.

Men selvom jeg virkeligt elsker at være her i Kina og ved, at jeg kommer til at savne det, glæder jeg mig helt vildt til at komme hjem og se alle de savnede og velkendte ansigter igen, så jeg kommer altså hjem 28. februar ;D

Så er det tid til et indlæg på bloggen igen. Siden sidst er vi blevet reduceret fra 7 i husstanden til 4 igen, men snart er vi 7 igen, for den 24. januar kommer Maria Høj, Rikke og Kathe jo (mine veninder), så det glæder jeg mig helt vildt til.

Men siden sidst er der igen sket et par ting.

For det første skulle jeg lige have overstået resten af min fødselsdag. Mads og jeg inviterede nemlig en masse lærere fra skolen og nogle kinesiske venner til at komme på restaurant og spise med os som en fødselsdagsmiddag den 28. december. Og det var rigtig hyggeligt, men også lidt forvirrende. Alle kom ikke præcist til tiden, nogen kom lidt for sent, andre kom så sent, at de droppede middagen, og nogle, der havde sagt ja, kom ikke, men os, der var der, hyggede os. Og det endte også med en KTV-tur bagefter på et godt KTV med både Aqua og Alphabeat, fedt med nogle danske bands :)

Fødselsdagsmiddag

KTV efter fødsesdagsmiddagen

Den 30. december var så Mads’ rigtige fødselsdag, og det blev også en god dag. Han blev vækket (efter tradition hernede nu) med fødselsdagssang på sengen og et morgenmadsbord med gaver, og temaet om gaverne var helt klart: Chokolade, sokker og bøger :)

I eftermiddagspausen spiste vi frokost sammen alle sammen og gik ombord i den kage, som Sarah, Esben og jeg havde købt til ham med påskriften ”Standing Flower”. Det kalder hans lærere ham nemlig, og det betyder vist nok, at man godt kan lide at blive kigget på, hehe.

Mads og hans kage (og fødselsdagslys fra min pakkekalender)

Om aftenen tog vi så på den vestlige restaurant, som Sarah og jeg havde været på med Mr. Yang, men det var dog lidt en skuffelse i forhold til sidst. Jeg tror, der gik omkring en halv time (hvis ikke mere) mellem Esben fik sin hovedret, og Mads fik sin (for typisk nok endte det med at fødselsdagsbarnet sidst fik mad), og BR bestilte en ret, han slet ikke kunne spise, fordi den var så stærk, og det stod der intet om i menuen. Men jeg synes nu stadig, det er en okay restaurant, den er vildt hyggeligt med sofaer og varme, og tjenerne gør også deres bedste for at kommunikere på engelsk, men det var nu alligevel ret træls med maden.

Efter aftensmaden, som endte med at tage et par timer, tog de andre bortset fra BR og jeg på poolbar. BR havde vist ikke lyst, og jeg skulle hjem og snakke med det andet fødselsdagsbarn den dag, Anders ;)

Dagen efter var jo så lige pludseligt den sidste dag i 2010, men det betød ikke ligefrem helligdag i Kina. Mads og Esben fik fri klokken 17, men fordi det var ”en helt almindelig fredag” i Kina, måtte Sarah og jeg arbejde til kl. 18.45

Men derefter drog vi så på restaurant (os syv danskere). Vi ville spise et lækkert sted og endte med at vælge restauranten, vi også spiste på til Esbens fødselsdag. Det var igen noget rigtig lækkert mad, vi fik, og noget andet, der var rigtig lækkert, var, at vi fik vores eget indelukkede rum, så vi kunne være i fred for nysgerrige blikke og larm.

Nytårsmiddag

Da vi så var på vej hjemad, så vi nogle kinesere, der dansede noget pardans-agtigt noget, og det syntes vi da lige, vi skulle være med til. Så Esben, Mads, BR og jeg begyndte at danse inde midt mellem dem, men vi var ikke særligt gode til at smelte ind i forsamlingen. Det endte med, at vi fik alle de andre til at stoppe med at danse, og de stod bare og kiggede på os, så vi gik igen for at finde en taxa.

Da vi kom hjem, fik jeg ønsket mor godt nytår på skype og hjalp også Esben med at ønske nogle af hans venner godt nytår, det havde vi det rigtig sjovt med.

Og resten af aftenen var også rigtig sjov. Især BR og jeg fik danset en hel del, og vi fik udvidet selskabet til også at omfatte Lolo og Melody (selvom det egentligt ikke betød så meget).

Jo, selvfølgelig fik vi danset til nytår :)

Og lidt i 12 fik vi også set 90-års fødselsdag på nettet, og vi fik også set en nytårsnedtælling på computeren, det skulle jo ikke være helt anderledes end nytår i Danmark. Og da klokken ringede 12, hoppede vi også ned fra stolene og gik ud for at fyre krudt af. Der var en masse røde kinesiske lamper (som de sender af sted for held og lykke) på himmelen, og vi kunne også høre noget fyrværkeri, men desværre ikke se det, så lidt, men ikke meget nytår var der over det.

Vi bidrog også selv lidt til festlighederne, for Esben havde købt et kæmpe batteri (med 25 skud), og vi havde også købt tre kinesiske lamper, så det blev også lidt nytår for os. Efter vi havde været ude og sende det hele op på himlen, var der nogle, der tog i byen, men jeg og bl.a. også Sarah blev hjemme, for Rains bryllup var dagen efter klokken 11.30, så vi ville ikke være for smadrede til det.

Så nytårsaften endte med, at vi så et afsnit venner og gik i seng kl. 1.30, det er vist det tidligste, jeg har været i seng en nytårsaften længe!

Men dagen efter stod den så på bryllup, og jeg må sige, at Rains bryllup var intet som Mollys, Rains var meget større, mere bryllups-agtigt og nok også 10-20 gange så dyrt.

Sarah og jeg tog af sted alene, for Mads og Esben skulle have sendt gæsterne hjem til Danmark og ville derefter komme.

Så Sarah og jeg fandt en knallerttaxa (efter lang tids venten på en almindelig taxa, fordi det regnede), og vi ankom til brylluppet. Vi gik ind på en restaurant med lyserøde balloner om indgangen (for det måtte næsten være det rigtige sted), og der mødte vi en smuk Rain i flot hvid kjole og hendes mand i jakkesæt ved siden af. Vi hilste på dem og fik en masse slik af Rain (for det serverer man vist til kinesiske bryllupper). Det mærkelige var, at ved siden af brudeparret stod der en person med en bakke slik, (som vi jo fik noget af) og så lige ved siden af ham stod der en mand med cigaretter (for det er åbenbart naturligt at tilbyde ens bryllupsgæster).

Manden der serverede... cigaretter :S

Et af bryllupsbillederne, der hang i restauranten

Efter at have hilst på brudeparret blev vi vist ind i et tehus ved siden af for at få en kop te. Da vi havde siddet der lidt, kom Melody (der jo er Rains gode veninde) og Lolo, og så sad vi lidt med dem. Derefter skulle vi ind på restauranten og få taget et par billeder med brudeparret, og så satte vi os til bords. Vi fik at vide, at hvert bord havde kostet 1000 yuan, og jeg tror, der var omkring 15 borde, så bare dér var der en kæmpe udgift.

Sarah, bryllupsparret og mig

Nå, men efter lidt ventetid kom drengene så, og så begyndte ceremonien (ikke at de havde ventet på dem, det var bare tilfældigt, det skete samtidigt).

Først stod der en mand på en slags scene og sagde nogle ting på kinesisk (han agerede vært hele ceremonien), og deroppe stod Rains mand også. Derefter blev der spillet noget musik, og Rain kom ned ad en trappe, og hendes mand mødte hende modsat scenen, hvorefter de gik op mod scenen sammen. Og ceremonien bestod bl.a. i, at begge svigerfædre var oppe på scenen og snakke, Rain og hendes mand sagde også en masse og gav hinanden ringe, de fik af en lille pige i hvidt tøj (der bare var rigtig kær). De drak også champagne sammen, og Rain kastede også brudebuketten (som brudepigen til sin egen glæde greb). Til slut sendte de en masse lyserøde papirsflyvere af sted til gæsterne, og de skulle vist bringe held.

Under ceremonien fik Rain fere gange tårer i øjnene, det var en stor dag for hende

Ceremonien indeholdt bl.a. at brudeparret sammen skulle hælde champagne op i glas der stod som en pyramide

Jeg var ikke den eneste der tog billeder under bryllupsceremonien

Papirsflyverne

Derefter spiste vi noget rigtig lækkert mad, og brudeparret gik rundt og skålede med alle bordene. Sarah fik vist også en yderst uinteressant samtale med en af kinesere ved bordet, der gerne ville snakke engelsk med hende.

Rain der skåler med os (brudgommen er ikke på det her billede)

Og jeg skulle selvfølgelig lave en "Maria", som vi kalder det, og valgte at smadre mit vandglas til brylluppet

Efter middagen sagde Rain, vi enten kunne gå over på tehuset, tage med dem hjem senere eller tage hjem, og vi valgte den sidste mulighed, da vi sad og frøs, og der nok også ville gå lang tid, inden der skete noget særligt. Men lige inden vi gik, skulle vi selvfølgelig lige have taget billeder med brudeparret igen :) Og Rain havde også klædt om til en anden kjole, der var knap så fin, men stadig flot og kinesisk.

Fællesbillede inden vi tog hjem med brudeparret

Jeg må sige hold da op, hvor var det bryllup en stor oplevelse, det var et meget mere rigtigt bryllup end Mollys og virkeligt storslået, tør slet ikke tænke på, hvor dyrt det må have været.

Dagen efter fik vi så igen besøg af Lolo og Melody, og vi lavede hjemmelavet pizza og kage, det var vildt lækkert. Aftenen sluttede af med filmen Transformers 2, der var god, men lige lovlig lang til min smag og vist også Lolo og Melodys, de endte med at falde i søvn i sofaen.

Mmmh, hjemmelavet pizza (men desværre lidt for meget mel under bunden, da vi ikke havde bagepapir)

Lolo, der giver kagen det sidste pift, og den blev rigtig, rigtig god :)

Så blev det jo mandag igen, men pga. nytåret havde vi ferie den 3. januar, det var dejligt bare at få en lille smule ”jule/nytårsferie”.

Og den dag blev brugt til noget lidt tidskrævende, men spændende. Vi tog nemlig alle fire til Chengdu og fik bestilt vores fly mod Beijing. Vi har nemlig ferie fra 28. januar-28. februar, hvor vi rejser hjem, så vi skulle til at finde ud af, hvor vi skulle rejse hen. Så nu har vi flybilletter til Beijing 31. januar, så vi også kommer til at fejre kinesisk nytår i Beijing (2. februar), og Maria, Rikke og Kathe (mine veninder) er også i Beijing på det tidspunkt, hvilket er ret fedt.

Vi har også bestilt flybillet 7. januar fra Beijing-Xi’an, hvor vi regner med at bruge 5 dage ca., og så rejser vi sydpå til varmen (ca. 15 grader) og flot natur. Efter dette tager vi et tog til Chengdu igen og sætter vores ting, og så skal vi op på det buddhistiske bjerg, Emeishan, og vandre. Vi regner med at være tilbage i Chengdu omkring 26. februar, så vi lige har lidt tid til at slappe af, inden vi skal flyve hjem 28. februar.

Nå, men efter vores lille ”nytårsferie” var det tilbage til hverdagen og de sidste 19 arbejdsdage, utroligt der er så kort tid tilbage. Så vi prøver virkeligt at nyde at være i børnehaven den sidste tid, for kommer godt nok til at savne de skønne børn.

En af de skønne børn (men lige lovligt forkælet) fra Butterflyclass, Wendy

Og hverdagen blev brudt lidt af, at Sarah og jeg torsdag blev inviteret til 23 års fødselsdag hos Lily (Melodys veninde, der nu også er vores veninde). Fødselsdagen indebar egentligt bare at være på KTV i tre timer, men det var rigtig hyggeligt, dog var resten af hendes venner desværre ikke så gode til engelsk, men vi hyggede os.

Lilys venner og veninder på KTV

Og lige som vi troede vi havde fundet det bedste KTV efter Mads’ og min fødselsdagsmiddag, kom vi på et endnu bedre KTV med Lily. De havde helt vildt mange engelske, nye sange og også danske bands som Infernal, Alphabeat og Michael Learns To Rock, så det var rigtig fedt.

I den her weekend fik vi så ”brugt” den sidste af vores fem ture, som skolen skal arrangere for os. Vi fire danskere tog sammen med en kinesisk chauffør, Lisa (en af de højeste leder, der dog ikke kan tale engelsk) og Larissa, en lærer og veninde der er dygtig til engelsk, mod bjerget Qingchenshan.

Sådan så der ud på vej op mod bjerget

Da vi bevægede os op mod bjerget i bilen, begyndte det at sne, og det var bare rigtig fedt og føltes lidt dansk. Efter en køretur på 1-1,5 time gik vi så ud af bilen og vandrede af sted op ad bjerget. Der var rigtig flot med sne mange steder og flotte vandløb, men det var også lidt farligt at gå flere steder, da der var glat pga. den nedtrådte sne, og samtidig var nogle af trapperne, som man skulle opad, voldsomt stejle. Derfor var jeg også pænt stolt af mig selv, da vi kom hjem uden, at jeg faldt overhovedet, også selvom de andre væddede om, hvornår jeg ville falde (dejligt med nogle trofaste venner, hehe).

Nogle af alle de trapper vi gik opad (og som jeg ikke faldt på)

Sneen gav selvfølgelig også anledning til flere sneboldkampe :)

Efter et stykke tids vandren gav chaufføren og Lisa også op på ruten, men vi fortsatte lidt længere. Men da det begyndte at blive for farligt, vendte vi også om og nåede ikke toppen, men det var stadig en flot naturoplevelse og dejligt at trække noget helt ægte frisk luft.

Et af de smukke vandløb på bjerget

Og endnu et smukt vandløb

Det var ikke kun naturen, der var spændende, men også de mærkelige engelske skilte på bjerget

Det var også meget interessant at være på bjerget, fordi man tydeligt kunne se alle de ødelæggelser det store jordskælv for et par år siden havde gjort.

Det eneste der mindede en lillebitte smule om jordskælv på turen var heldigvis bare, da vi hoppede på en hængebro

Fire danskere der poserer i den smukke natur

Efter vandreturen tog vi så på en lidt primitiv restaurant og fik mad, der var rimeligt lækkert. Mads fik også spillet kinesisk skak mod en 16-årig dreng, der selvfølgelig bankede ham.

Om aftenen tog vi, Mads, Sarah og jeg, så på KTV igen med Larissa og hendes veninde (vi ikke kendte i forvejen) og Judy (læreren der er i Sarahs aftenskoleklasse) og hendes mand. Det var rigtig hyggeligt og sjovt, og vi fik sunget en helt masse. Især Mads og jeg fik sunget stort set hele tiden til bl.a. Coldplay, det var fedt med noget rigtig godt musik, for vi var på ”Lilys KTV” igen.

Søndag havde vi udset som afslapningsdag, og Sarah og jeg fik shoppet lidt, og Mads og jeg fik set et par afsnit af ”Greys hvide verden”. Om aftenen inviterede Rain os så over til at lave noget kinesisk mad med hende, for det ville vi rigtig gerne lære. Så Mads, Sarah og jeg tog af sted til Rain og efter at have ventet på hende i et kvarters tid ude foran hendes port med nogle mistænksomme portnere ved døren, kom vi ind i hendes lejlighed.

Det var rigtig fedt at se hende lave mad, men desværre stressede hun rundt i køkkenet det meste af tiden, fordi hun ikke var særligt god til at dele opgaverne ud, så vi endte med at stå meget og kiggw på. Men det endte ud med noget lækkert mad og jeg fik skrevet opskrifterne ned, så nu er det spændende, om maden kan laves i vores lejlighed eller måske endda i Danmark. Den mest interessante ret var Mapo Dofu, der er en lokal tofu-ret, som Mads og jeg altid bestiller på restauranterne, fordi den simpelthen er så lækker. Desværre kom Rains Mapo Dofu ikke til at smage som den klassiske, men nu har vi da en ide om, hvordan det kan laves. For den ret vil jeg gøre alt for at kunne lave i Danmark, for den er bare vildt lækker.

Et kig i Rains køleskab gav anledning til et smil, for det er åbenbart her, de opbevarer appelsinskræl

I Rains hjem var der stadig pynt fra brylluppet, og det skulle Sarah selvføgelig posere foran...

... og det skulle Mads selvfølgelig også :)

Mmmh, den lækre mad Rain fik fremtryllet

Som man nok kan læse, er der flere af de ting, vi har lavet den seneste tid, der ikke har involveret Esben. Han er nemlig begyndt at have en lille flirt med læreren Kireny fra skolen (også hende der underviste os i kinesisk), så han har travlt med at være sammen med hende.

Nå, men det var vist alt det der var sket siden sidst i store træk. Det er så skønt, at der er så meget at se frem til i fremtiden med veninder på besøg og rejse og også hjemrejse til Danmark, men det bliver nu også hårdt at skulle sige farvel til min hverdag herover, den er nu meget god :)

Til sidst en lille liste over forskellige engelske navne kineserne har, den kan give et par gode grin. Venligst lånt fra Sarahs blog :)

  1. Rain (både til drenge og piger)
  2. Kireny (et navn hun selv har opfundet)
  3. Snow
  4. Candy
  5. Apple
  6. Jonme
  7. Cherry
  8. Heby (kan nemt forveksles med Happy)
  9. Sunny
  10. Bamby
  11. Juice (udtales Juicy)
  12. Seven
  13. Zero
  14. Pain
  15. Puppy
  16. Honey (til drenge)
  17. Sun
  18. Yoyo (til piger)
  19. King
  20. Amazing
  21. River
  22. Tete (udtales Tittty)
  23. White
  24. Blue
  25. Alading
  26. Orange
  27. Figo

Så er det vist tid til et nyt indlæg, der er sket en helt del siden sidst, julen er pludseligt overstået, jeg er blevet 20 år (og nogle ville sige voksen, jeg tvivler) og meget snart er det år 2011!

Det første interessante, der skete siden sidst, var Mollys bryllup. Jeg var jo blevet inviteret til fredag den 17. december, men om torsdagen fandt lærerne i min klasse ud af, at det passede dem bedre at tage af sted torsdag (typisk kinesere, de er ikke langtidsplanlæggere). Jeg fandt senere ud af, at et kinesisk bryllup holdes over tre dage med den rigtige bryllupsceremoni den midterste dag, så det var ikke uhøfligt eller noget af os at komme torsdag (førstedagen). Så vi tog en håndfuld lærere af sted og gik hen til Molly og hendes mands lejlighed. Nede i deres baggård var der dækket op til en helt masse mennesker, og der stod en masse kokke og tilberedte mad, og vi blev med det samme budt hen til et bord af Molly. Hun var rigtig flot med fint hår og make-up, men hun havde ikke noget på, der lignede en bryllupskjole.

Et billede af mig og "bruden"

Inden vi spiste gik vi op i Mollys lejlighed (nogle skulle på toilettet), og der fik jeg en overraskelse. De havde deres bryllupsbilleder hængende og også nogle i et album, og det var simpelthen så langt fra det, jeg mener, bryllupsbilleder er. Man kunne stort set ikke genkende Molly (blanding af photo-shop og make-up tror jeg), og på nogle billeder havde hun godt nok en fin lang hvid kjole på, men mange af billederne var også i andre kjoler, og nogle var udelukkende billeder af hende, og mange billeder var med sjove poseringer. Jeg fik senere at vide, de havde brugt to dage på at få taget billederne, og de havde fået taget 3000 billeder og havde så ”kun” udvalgt 80!

Et af skøre bryllupsbilleder

Et mere ægte bryllupsbillede ud af de 80 udvalgte

Nå, men efter besøget i lejligheden satte vi os ned og fik maden. Den var fin nok, ikke fantastisk, men meget typisk for en kinesisk middag, synes jeg. Der blev talt rigtig meget over hovedet på mig på kinesisk, men jeg fik da også talt lidt med lærerne. Efter middagen tog de fleste andre gæster hjem, men lærerne og derfor også mig blev lidt i deres lejlighed. Lærerne begyndte at spille Mahjong (kinesisk brætspil) og synes, jeg skulle være med, selvom jeg ikke kendte reglerne. Jeg valgte at takke nej, og de spillede et stykke tid, men heldigvis sagde de stop efter måske en time, og så kunne vi tage hjem. Jeg havde nemlig kedet mig en del under spillet og frøs helt vildt, selvom vi var indenfor, var det bare frysende koldt.

Så det var en oplevelse at være til kinesisk bryllup, men glæder mig stadig meget til Rains den 1. januar, fordi jeg tror vi kommer med til den helt rigtige bryllupsceremoni, hvilket jeg jo gik glip af til Mollys bryllup. Og samtidig bliver det også rarere, at jeg ikke er den eneste vesterlændinge til stede, alle danskerne og Lolo er nemlig også inviteret.

Et par dage efter, lørdag 18. december, tog Sarah, Mads og jeg til Chengdu endnu engang. Vi ville prøve at finde noget nyt at se og fandt et par gamle kinesiske gader. Der var mange meget fine, dyre kinesiske ting, men også souvenirs, der kunne købes på vores pengeniveau, og jeg fik da brugt lidt penge. Den mest ekstraordinære udgift var de 20 yuan, jeg brugte på en øre-rensning, fordi jeg har døjet lidt med propper i ørerne, og fordi det er meget populært i Kina at få “ordnet ørerne”. Det var en ret speciel oplevelse med en del tilskuere og folk, der tog billeder af mig, men jeg tror faktisk, det hjalp lidt på mine propper i ørerne, dejligt. Dagen i Chengdu gik dog rimeligt hurtigt, fordi vi var kommet ret sent afsted, bl.a. fordi Sarah havde arbejdet lørdag morgen, så vi drog hjemad, efter vi havde spadseret op og ned ad gaderne et par timer, og vi kom endda hele vejen hjem med busserne, selvom der var pænt proppet.

Sarah og Mads foran en gammel kinesisk dør

Og mig foran en anden dør ;)

Søndag stod den på et par specielle oplevelser. Om formiddagen var jeg hjemme ved min lærer fra Butterfly-class Vicky. Hendes bror (som faktisk er en fætter) skulle nemlig deltage i en sangkonkurrence 26. og 27. december, og Vicky skulle lave en dans til, og hun ville gerne have, at jeg også dansede med. Jeg havde sagt ja, fordi jeg var overbevist om, det ville blive en oplevelse, men endte med at takke nej, da jeg fandt ud af, at hun regnede med, vi brugte samtlige aftener i ugens løb og masser af tid den 26. og 27., og det har jeg normalt ikke energi til i hverdagene, og da slet ikke når vi samtidig skulle have gæster.

Men jeg fik jo alligevel en formiddag hos Vicky, og det var i sig selv en oplevelse. Hele hendes familie var meget glade for at have besøg af mig (vil tro det var pga. min hudfarve ;) ), og jeg fik serveret hjemmelavet klassisk kinesisk lidt halvulækker mad og fik naturmedicin med hjem mod min forkølelse og fik at vide gang på gang, at jeg altid var velkommen. Så følte faktisk jeg havde udnyttet familien lidt, da jeg sagde nej til at danse, men håber, det var okay for dem.

Vicky og mig og en kinesisk posering

En sjov observation fra Vickys hjem var de hele, plukkede kyllinger, de havde hængende i en slags udestue for at de skulle blive tørrede til det kinesiske nytår (natten mellem den 2. og 3. februar), ikke noget der er et særsyn her i Kina, men jeg studser stadig lidt over det, når jeg ser sådan noget.

Kyllingerne hos Vicky

Resten af søndag eftermiddag gik med at få købt de sidste julegaver og få gjort rent i hele hytten. Der trængte virkeligt til at blive skrubbet og skuret overalt, men vi har så svært ved at få taget os sammen, så det var godt, vi skulle have gæster og derfor var tvunget til at få gjort lidt ”skik på hjemmet”.

Efter rengøringen trængte vi nok alle til et hvil, men Sarah og jeg blev inviteret ud af Rain og hendes mystiske ven (mystisk, fordi hun ikke fortalte noget om ham). Så Sarah og jeg aftalte et tidspunkt med Rain at mødes og blev så hentet af Rain og Mr. Yang (den mystiske ven) i hans vildtlækre BMW, og så kørte vi ellers hen til en fin og hyggelig vestlig-inspireret restaurant. Vi fandt hurtigt ud af, at Mr. Yang var en af Rains kunder (hun er ejendomsmægler), og jeg tror, vi blev udnyttet lidt til, at hun kunne få en handel, men vi fik en meget interessant og mærkelig aften ud af det, så det gjorde ikke så meget.

Før noget andet skal det lige siges, at Mr. Yang stort set intet engelsk kunne, så Rain agerede oversætter mellem os og ham stort set hele aftenen.

Nå, men vi kommer ind på restauranten og får menukortene og det første, der sker, er, at Mr. Yang foreslår, vi da skal have de her steaks til 150-180 yuan (hvilket er rigtigt mange kinesiske penge). Selvom vi fra starten kunne fornemme, at han ville betale regningen, havde vi faktisk slet ikke lyst til steaks, så vi fik heldigvis forklaret, hvad vi hellere ville have. Han havde dog svært ved at forstå, vi ville nøjes med en ret hver, og Sarah og jeg tog også den frihed at bestille hvidløgsbrød (der desværre ikke kom), pomfritter og lækre smoothies til, for når en fremmed næsten tvinger en til at bestille noget mere, er man jo tvunget til at bestille et eller andet, hehe.

En lækker smoothie fra Mr Yang

Men i løbet af aftenen skete der bare de mærkeligste ting. For det første fik vi diskuteret bilmærker, og Mr. Yang fik blæret sig lidt med sin bil, og han tilbød også mig at køre i den, men det takkede jeg godt nok nej til, det tør jeg godt nok ikke i den kinesiske trafik! Derefter fortalte han os, at han var rigtig træt af, at vi allerede skulle hjem i februar, for han ville rigtigt gerne invitere os ud at rejse, for han havde to kameraer med 8 linser, som han meget gerne ville tage nogle billeder med, også af os. Og da jeg nævnte, at jeg havde fødselsdag en uge efter, tilbød han at holde fødselsdagsfest i sit hus, og hvis ikke jeg ville det, ville han i hvert fald gerne komme og tage billeder af min fest, det var ret underligt.

Mr Yang, Rain og Sarah på restauranten

Og efter denne her mærkelige middag tog Mr. Yang os så med hen til et frugtmarked, hvor vi bare måtte få lige, hvad vi ville. Sarah tog et par mandariner, men det medførte bare, at mr. Yang kom hen og hældte 40 mandariner eller noget i den retning op i posen.

Da vi så kom hjem, og Mr. Yang og Rain tog af sted i bilen, fik Sarah og jeg endeligt mulighed for at grine af den groteske situation, og jeg fik helt ondt i maven af at grine af det.

Og Mr. Yang har inviteret os hjem til hans store hus, så det kan være, vi skal derhen i løbet af denne uge. Vi ved, at han måske udnytter os til at blære sig med, at han kender vesterlændinge, men så kan vi jo også udnytte ham lidt til at se et smukt kinesisk hus, det er fint for mig…

Nå, men mandag blev befolkningen i lejligheden så næsten fordoblet. Mads og Esben fik besøg af to af deres venner, Mads (kaldes BR) og Aske og Mads’ kæreste, Tine, kom også. Jeg var meget spændt på at se, hvordan jeg selv ville reagere på det med hjemve, og om vi kunne fungere med de ”fremmede” mennesker, men det fungerer heldigvis rigtig fint, det er rigtig hyggeligt at få lidt besøg fra Danmark. Men jeg kan ikke undgå at tænke lidt mere på alle folk derhjemme, når vi har besøg, og julen har da også gjort, at der er blevet savnet lidt mere, men det har ikke været noget større problem, tror det er meget naturligt at savne alle lidt ekstra omkring den traditionsrige tid. Og det har til gengæld også gjort det mere juleagtigt at vi var lidt flere mennesker end normalt i lejligheden, og det har også bare været sjovt at se deres reaktioner på maden, hygiejnen, toiletterne, trafikken osv. som vi jo selv er blevet vænnet til…

Sarah, BR, Aske og Esben på restaurant tirsdag (i den rækkefølge fra venstre)

Men sidste uge var faktisk meget begivenhedsrig, ikke kun fordi vi har fået gæster.

For det første blev Lolo sendt til Tianjin omkring torsdag 16. december (en by i nærheden af Beijing), fordi de manglede lærere, så vi skulle igen have nyt skema. Det resulterede i, at Sarah skulle have en ny babyclass hver eftermiddag, Mads fik en ny klasse, han skulle have hver eftermiddag, Pre-school, Esben beholdte sit skema, og jeg skulle have Lolos klasse, Ling-Ling-class (4-5 årige børn) hver eftermiddag og så Butterfly-class om morgenen (som sædvanligt).

Først var jeg ret træt af at skulle have en ny klasse, men jeg blev faktisk rigtig glad for det. To ud af tre lærere (Nancy og Kireny) i klassen er nemlig rigtig gode til engelsk og rigtigt søde, og børnene er også bare vildt glade og kunne gå amok med at råbe ”Maria, Maria” engang imellem, selvom jeg jo kun havde haft dem kort tid. Så da vi fik nyheden om, at Lolo kom hjem 24. december, var det faktisk lidt trist, da det betød, jeg ikke skulle have Ling-Ling class længere, men også fint nok at komme tilbage til det almindelige skema.

En anden god ting ved at Lolo tog af sted var, at vi fik lov at låne hans mini-ovn, så vi har haft ovn og bagt boller et par gange og lavet ovnbagte kartofler, så lækkert. Og heldigvis tyder det på, han ikke vil have den tilbage foreløbigt, så vi har en ovn, det er altså luksus her i Kina. Så snart står den på hjemmelavet pizza, har vi bestemt…

Men ellers var der i sidste uge meget julestemning i børnehaven. Hele ugen øvede alle klasserne dans til juleshowet, der skulle afholdes fredag den 24., og klasserne blev pyntet op med plastic-juletræer, pap-juletræer, nissehuer og julehjerter, så det var ret hyggeligt, der også var lidt julestemning der.

Det overpyntede juletræ i klassen

Og fredag løb det store show så af stablen. Det var planlagt, showet skulle være udenfor, men det regnede desværre, så det blev flyttet ind i en lille sal. Det gjorde desværre til, at vi ikke kunne se de andre klasser, fordi der ikke var nok plads til et særligt stort publikum, og der var rigtig mange forældre, der skulle se showet. Så den første time af formiddagen ca. bestod i, at jeg stod og ventede sammen med Butterfly-class på at komme ind og opføre vores dans. Og det skal lige indskydes at jeg desværre ikke fik lov til at have mit almindelige tøj på, næh nej, Sarah og jeg fik røde nissekjoler på og nissehuer, men sådan noget kan heldigvis godt accepteres, nu hvor vi arbejder i en børnehave.

Mig i mit "smukke" kostume og børnene fra Butterfly-class

Efter ventetiden kom Butterfly-class så på scenen, og jeg synes, de gjorde det rigtigt godt (fik det hele på video), og lidt efter skulle vi fire danskere så selv på scenen. Vi var blevet bedt om at synge en sang, så vi sang ”På loftet sidder nissen” for forældrene og børnene, ret mærkeligt, men også ret komisk.

Det skal lige nævnes, at Esben faktisk var vært under hele juleshowet sammen med læreren Maggie, og jeg er overbevist om, at han gjorde det godt, men det kunne vi jo desværre ikke se, fordi vi bare stod uden for salen og ventede…

Efter showet skulle Sarah og jeg (pga. vores kostume) og ”julemanden” dele gaver ud under juletræerne, og det var rigtig hyggeligt at gøre børnene glade. Det værste var bare, at der ikke var nok gaver til alle (børnene skulle selv have medbragt gaver til hinanden), men det løste sig vist ved at en af lederne, Frank, gik ind i skolens kiosk og snuppede lidt legetøj.

Mig der deler gaver ud, sjovt at få lov at være "julemand"

Og herefter var der forskellige lege i klasserne, hvor forældrene og børnene kunne lege, og vi fik lov at få fri allerede klokken 11, tror jeg, og jeg gik glad hjem med en smule julestemning efter showet og en pakke fra en af mine lærere, Rita.

Dagen før, torsdag, havde også været en usædvanlig dag. Om eftermiddagen var vi blevet inviteret til at ”play” med dansepigerne, der hører til på den danseskole, der er i samme bygning som børnehaven, og vi havde ingen anelse om, hvad det betød. Vi var alle syv danskere der, og det blev en noget speciel oplevelse. Først var Esben, Aske og BR med til stoledans (stopdans med stole), hvor Aske fik en andenplads. Derefter lavede pigerne noget kinesisk skuespil, vi ikke kunne forstå så meget af, hvorefter Esben og jeg deltog i ballondans (der hvor man skal have balloner på benene og så skal trampe på de andres). På et tidspunkt ville de også gerne have, at vi sang en sang, så vi sang ”På loftet sidder nissen” til stor glæde, også for børnehavelærerne, da børnene og lærerne fra børnehaven også var ude at se dansepigernes (og vores) optræden.

Da vi blev introduceret vendte alle danspigerne om og gloede, typisk Kina :D

Ballondans med dansepigerne

"På loftet sidder nissen"

Lidt komisk var det, at hver gang vi var med i noget, fik vi en mandarin (Wow, sikke en gave), og til slut fik vi også en lillebitte bamse, hvor der stod ”I love you”, de er ikke bange for at give kærlighedserklæringer her, hehe.

Esben, der er meget glad for sin mandarin ;)

Efter vi havde været henne ved dansepigerne, kunne Sarah og jeg lige nå hjem at slappe lidt af, før vi skulle arbejde igen kl. 18, og jeg fik ønsket mor glædelig jul over computeren, dejligt.

Men klokken 18 skulle vi så have Christmas Party i aftenskolen. Min klasse var blevet rykket fra fredag til torsdag, så jeg kunne holde fri fredag, men Sarahs forblev at være fredag, hun behøvede bare ikke at møde op. Så derfor havde jeg fået lokket hende, Mads og Esben (der havde aftenskoleklasser til 18.10) med til det der ”Party”. Det blev en ret uorganiseret affære med en masse råbende børn det meste af tiden, men det var også sjovt nok. Jeg fik lært dem nogle få jule-ord på engelsk og fik delt slik ud i en julesok og vi legede stoledanse, ballonløb (to og to med ballonen på ryggen) og et par andre ting. Dagen sluttede af med, at vi alle fik en lille panda (også tre ekstra til de tre danske gæster) som julegave af skolen, og så tog vi hjem og slappede af, det var lidt tiltrængt.

Men tilbage til fredag den 24. december.

Efter børnenes juleshow havde vi egentligt resten af dagen fri. Men ”Wenjiang Youth Activity Center”, som børnehaven, danseskolen og aftenskolen er en del af, havde 5 års jubilæum, og derfor blev vi inviteret til danseshow kl 15, og især Sarah og jeg så frem til denne oplvelse, fordi vi ofte har set danseskolen øve, og de er ikke helt ringe ;)

Det var også et flot show med Kungfu-folk der smadrede træplader, dans af både meget små og lidt ældre piger, sang af kvinde (som kan diskuteres om lød godt) og endda også sang af børnehavelærerne, det lød rigtigt godt. Og der var igen maskedans (ligesom til operaen), hvor danserne kunne tage deres masker af uden man lagde mærke til hvordan. Og efter showet er jeg ikke i tvivl om, at der er en del fra den danseskole, der nok skal blive til noget.

Fra danseshowet

Et andet billede fra danseshowet

Om aftenen den 24. havde vi oprindeligt planlagt at holde rigtig julemiddag, men den 23. blev vi inviteret til middag med Jeannie (vores højeste leder), og det ville gæsterne især gerne opleve, fordi vi havde fortalt om de fornemme restauranter, vi havde været på med hende. Så vi valgte at rykke hele juleaften til den 25.

Middag den 24.

Det eneste, vi vidste, om middagen var, at vi ville blive 40 mennesker fra Wenjiang, og at vi skulle møde på skolen kl. 18. Så vi mødte op og blev kørt ud på den restaurant, hvor vi også havde spist den allerførste aften i Kina. Og der sad alle vores børnehavelærere, ledere og rengøringsfolk og spiste. Det overraskede mig meget, for de andre gange, vi har spist med Jeannie, har været med meget højtstående folk og i hvert fald ingen lærere, men det var godt at se, at de også blev inviteret.

Og det var meget hyggeligt at sidde os 7 danskere, Lolo og så et par kinesere, der kunne forstå lidt engelsk, ved vores bord, og noget af maden var også ret lækker.

Om aftenen så vi sidste afsnit af ”Bamses julerejse” og tog på James’ KTV. Vi var dog nogle stykker, der var ret trætte, og Aske, Mads, Tine og mig tog derfor hjem omkring midnat.

Men hvor var det en mærkelig 24. december, der var ikke særligt meget juleaften over den!

Den 25. stod Tine, Aske og jeg og også engang imellem de andre i køkkenet og lavede julemad, det var rigtig hyggeligt at bruge hele dagen på at lave mad.

Aske og BR der laver brune kartofler

Menuen endte med at bestå af: brune kartofler, næsten rigtig waldorfsalat, kødspyd (fordi vi ikke kunne finde andet kød, der var fristende), bådkartofler (fordi de almindelige kogte kartofler virkede lidt kedelige uden brun sauce), franske kartofler og almindelig salat. Det bedste var næsten desserten, der bestod af risalamande, som vi kunne lave, fordi gæsterne havde kunnet medbringe grødris og kirsebærsauce. De havde også medbragt en hel masse juleslik og ingredienser til vanillekranse, og vi havde også selv lavet havregrynskugler, så rigtigt ”julemætte” blev vi i hvert fald.

Julebordet den 25.

Og ud over os 7 danskere var vi også Lolo og Melody (der er lidt hans kæreste) til juleaftenen, men det var svært at forklare alle traditionerne til Melody. Hun endte f.eks. med at få mandlen i risalamanden og fik mandelgaven, men jeg tror aldrig rigtigt, hun forstod, at det ikke var en gave, der var købt direkte til hende, men en gave pga. mandlen. Og alt maden faldt heller ikke i hendes smag, men hun kunne trods alt godt lide bl.a. risalamanden og spurgte ind til opskriften på kirsebærsaucen, som, vi så måtte forklare hende, var købt i en karton.

Tine og Aske, der lavede den lækre risalamande med BR der spiser i baggrunden

Efter julemiddagen gik vi så rundt om juletræet, hvis man kan kalde det det. Vi havde jo købt et plasticjuletræ på ca. 40 cm, der stod på vores bord, og så dansede vi rundt om bordet. Men vi fik sunget de fleste klassiske, danske julesange (især morsomt for udlændingene med ”Nu er det jul igen” rundt i lejligheden) og fik også solosang fra Melody med en kinesisk nytårssang.

Det "kæmpestore" juletræ

Efter juletræsdansen og risalamanden var det så gavetid. Mads og Sarah fik især en del gaver hjemmefra, da Sarah havde fået en julepakke hjemmefra med gaver, og fordi Mads fik gaver af familien gennem Tine. Men jeg skal da heller ikke klage, af de andre danskere fik jeg bl.a. en toiletsædevarmer, af en elev (Harry fra aftenskolen) fik jeg te, af Rita fik jeg et par ørevarmere og fra Kathe, Maria og Rikke fra Danmark fik jeg en DVD, skønt.

Sarah og jeg der begge fik ørevarmere i julegave

Og efter gaveåbningen hyggede vi bare med juleguffet og snakkede, og jeg gik i seng ved 23-tiden, for skulle jo op og fejre min 20-års fødselsdag dagen efter.

Den 25. sendte vi en "kinesisk lampe" afsted og så måtte vi alle ønske noget, var flot at se den svæve afsted i mørket

Min fødselsdag begyndte ligesom alle mine andre 19 fødselsdage har begyndt, med sang på sengen. Det er dog første gang, at jeg blev vækket af fødselsdagssangen og ikke lå vågen inden, men det var jo bare lækkert, at jeg havde kunnet sove længe.

Og efter sangen kom jeg ud til et skønt fødselsdagsbord med chokoladeboller (vi havde lavet dagen før), gaver og en lækker chokoladelagkage fra bageren.

Mig der puster lysene ud på den lækre lagkage

Jeg fik et Woman-blad af mor (pakkekalenderens sidste gave) og en taske og en chokolade-guldbar (fra Danmark!) af de andre danskere. Jeg fik også både fødselsdagsbrev fra mor og Kathe, og det var rigtig dejligt.

Efter morgenmaden tog vi så busserne til Chengdu for at vise byen frem for gæsterne. De fik set markedet, Sarah og jeg altid shopper på, Tianfu Square med Mao-statue, og de var selvfølgelig også med på Subway, hvor vi altid får vestlige sandwich, når vi er i Chengdu. Efter dette tog vi ud på den gade, Mads, Sarah og jeg havde været på ugen før, for at vise dem en ægte kinesisk gade. På gaden endte vi på Starbucks, som meget malplaceret lå i en af de meget kinesiske bygninger, det så i ret komisk ud.

Starbucks i en gammel kinesisk bygning

Klokken havde sneget sig hen i nærheden af 17, og BR, Aske og Tine skulle hen på Sim’s (hostellet vi har boet på i Chengdu), fordi de bl.a. ville ud og se pandaer, og vi andre skulle hjem. Jeg fik overtalt de andre tre til, at vi tog en taxa hjem, nu hvor jeg havde fødselsdag, så vi slap for en overproppet bus, og det gjorde også til, at jeg nåede hjem og snakke med mor og Mads på Skype. Om aftenen snuppede vi noget take-away (Mads og jeg fik Mapo Tofu, der er en sindssygt lækker tofu-ret fra Sichuan, provinsen vi bor i) og spillede kort, det var rigtig hyggeligt og stille og roligt. Og aftenen sluttede af med, at jeg også lige fik snakket med Anders, rart lige at få snakket lidt med dem derhjemme omkring min fødselsdag.

Et billede fra taxaen: chaufføren har sat en håndklæde for skiltet der lyser når taxaen er tom fordi vi aftalte prisen og der er lås for airbaggen :S

Mandag havde jeg så kage med til klassen, og det var også rigtig hyggeligt, og alle børnene gik og sagde ”Happy Birthday” hele dagen.

Børnene og kagen :)

I Kina giver fødselsdagsbarnet altid kage til alle de andre, her giver jeg et stykke til Wendy, der elsket at posere for kameraet

En anden tradition er at fødselsdagsbarnet får flødeskum i hovedet fra kagen. Her kigger Rain undrende på mit ansigt :)

Og min fødselsdag er ikke engang helt slut. I aften holder Mads (der har fødselsdag den 30. decembe og bliver 21 år) og jeg fødselsdagsmiddag på restaurant, hvor vi i alt bliver 22 mennesker. Vi bliver nogle lærere, nogle venner og os 7 danskere, det glæder jeg mig til. Vi har prøvet at forklare kineserne, at vi helst bare vil splitte regningen i stedet for at få gaver, fordi det ellers bliver ret dyrt, men det er jeg spændt på at se, om de har forstået, hehe.

Så ja, der er sket rigtig meget siden sidst!

Og vi har også fundet ud af, at vi allerede har ferie fra den 28. januar og så resten af januar og februar, ind til vi skal hjem, så det er lækkert med 31 dage, vi kan rejse i. Dog betyder det også, at vi i dag markerer, at vi kun har en måned tilbage i børnehaven og to måneder tilbage i Kina, hvilket på mange måder er rigtig trist. Men vi skal jo bare sørge for at nyde tiden, og det bliver nu også godt at komme hjem til Danmark igen.

Det var alt for denne gang, det sidste indlæg for 2010, så snart kan jeg sige, at ”til næste år bliver jeg 22”, puha, føler mig ret gammel!

Så sidder jeg her på en lørdag kl. 12.30 i sofaen med dyne på og varmt tøj for det er faktisk også koldt i tiden her i Kina. Men det er jo ikke noget i nærheden af temperaturen i Danmark i hvert fald udenfor, vi har nok normalt omkring 10 grader som dagstemperatur. Men der er bare så koldt indenfor fordi det eneste der kan varme bygningerne op er aircondition og fx i vores lejlighed er der kun aircondition på værelserne og ikke i stuen og køkkenet og derfor er køkkenet især mega koldt! Så vi er vist også alle ved at få endnu en omgang forkølelse.

Men når jeg kigger rundt i lejligheden er det ikke rigtigt til at gennemskue vi er i Kina, vi har nemlig fået pyntet en helt masse op til jul. Sarah har modtaget en masse julepynt og skabeloner og julestjerne-strimler som vi har udnyttet og jeg har også fået lidt julepynt fra min pakkekalender og fra Kathe har jeg fået kravlenisser :) Så i stuen hænger der ca. 50 julestjerner, 30 julehjerter heriblandt to store på dørene, på fjernsynet står vores kalenderlys (fra min pakkekalender) og vores lille bitte plastic-juletræ (som nok ender med at blive det træ vi skal danse om) står også med små musetrapper, julestjerner og julehjerter oven på fjernsynet. Og over den ene af vores sofaer hænger 24 juleklemmer som vi hver dag hænger et nyt julehjerte op på så vi kan holde øje med hvornår det er jul.

Julestemning 1. december i stuen

Og hver morgen åbner jeg min hjemmelavede julekalender fra Kathe med sjove billeder og minder, skraber min skrabejulekalender (som jeg fik i pakkekalenderen) og så er jeg ovre i papkassen og finde min pakkegave. Har foreløbigt fået en del julepynt, lidt juleslik, kalenderlys m.m. og det er skønt! Det bliver helt trist når det bliver den 27. januar og der ikke er mere at åbne (for heldigvis er der både pakkekalendergave den 25. og 26. :D )

Min første pakkekalendergave, kalenderlys :)

Og en anden måde vi holder julestemningen ved lige på er ved at se julekalender på computerne. Sarah, Mads og jeg ser Bamses julerejse hver dag og efter den 8. (i onsdags) hvor Esben fik downloadet The julekalender har vi også alle fire fulgt med i den. Og begge dele betyder et par gode grin, det er skønt :)

Der er også julestemning i klassen, vi har et julehjerte (jeg har lavet) for hver dag med et navn på og så får det barn et stykke slik (min idé)

(Ovenstående skrevet lørdag 11. december)

Og til noget andet fra hverdagen, så er mængden af udenlandske lærere blevet reduceret fra 6 til 5. Den amerikanske lærer, Martha, er nemlig rejst hjem til USA af uvisse grunde. Nogle siger det er pga. hun har en bror der er syg og andre siger bare det er fordi hun var træt af det her i Kina, men det er jo sådan set også ligegyldigt.

Men da vi fik at vide hun skulle rejse blev jeg ret bekymret for hvad det skulle betyde for vores arbejdsbyrde, men heldigvis har det kun gjort mine arbejdsdage bedre. Før i tiden underviste jeg nemlig i New Class hver mandag og onsdag eftermiddag, en klasse som Martha også ofte havde. Men nu er det Esben der har fået New Class fast hver dag, så derfor er jeg holdt helt op med at have den klasse og det er jeg rigtig glad for. Jeg havde nemlig rigtig svært ved at huske deres rutiner og børnenes navne osv. fordi jeg ikke havde dem særligt tit og det gjorde det bare ret akavet at være derinde. I stedet for at have New Class er jeg så begyndt at have endnu en baby class (2-årige børn) der hedder Ding-Ding Class :) Så nu er mit skema sådan at jeg er i Butterfly Class (totalt favoritklassen med 4-5 årige børn) hver morgen og mandag, onsdag, fredag eftermiddag, Ding-ding class tirsdag eftermiddag og Ford Baby Class torsdag eftermiddag (dem havde jeg også før), så det er rart. I de to Baby classes er de nemlig bare glade for man kan lidt engelsk og så gør det ikke så meget hvis man ikke kan børnenes navne (er først lige begyndt at kunne dem i den baby class jeg har været i fra starten), der er ikke så mange krav.

Og Martha havde også aftenskole-klasser, men heldigvis har Esben og Lolo overtaget dem, så det gav heller ikke mig en større arbejdsbyrde. Jeg synes det er fint at arbejde mandag og fredag aften, men synes også det er RIGTIG dejligt at have fri de andre aftener!

Nå, men videre til hvad vi har lavet siden sidst.

Forrige lørdag var Mads, Sarah og jeg i Chengdu for at shoppe (Sarah og mig) og se opera (os alle). Endnu engang var det en pengesluger at være på markedet i Chengdu, selvom jeg ikke følte mig særligt meget i ”shoppehumør” havde jeg lige pludseligt købt en helt masse tøj, hehe, typisk mig.

Men om aftenen tog vi så til opera. Det var en tur der var arrangeret af Sim’s, det hostel vi havde boet på før, så der skulle vi også overnatte og de kørte os også hen til operaen.

Og det var en rigtig fed oplevelse at se opera, synes jeg. Jeg havde forventet der ville blive meget skrålen og lyst til at holde sig for ørerne, men det blev heldigvis ikke tilfældet. Der var nemlig slet ikke så meget af showet der var decideret opera, kun en lille smule. Ellers var det faktisk mere ”cirkus-agtigt”. Vi fik set en ”klovn” der gik med et fad med et tændt lys i på hovedet og gik under bænke o.lign. uden at tabe fadet, det var ret imponerende. Og der var et skyggeshow hvor en mand kunne lave diverse dyr på et lærred med sine hænder og tit glemte jeg helt det var hænder der lavede dyrene, fordi han var så dygtig. Der var også et dukkeshow med en dukke der bl.a. kunne blinke med øjnene og der var en hel del kinesisk traditionel musik. Og til slut var der et maskeshow, der var rigtig fedt. Der var en masse folk i kostumer og med masker som på et sekund kunne tage en ny maske på eller af og jeg kan slet ikke begribe hvordan de gjorde det!

Et musikalsk indslag ved operaen

Så kinesisk opera er altså anbefalelsesværdigt også selvom det kostede os 150 yuan per mand (hvilket er mange penge i Kina ;) )

En del af showet med dukker

Om aftenen overnattede vi så på Sim’s og det var skønt igen med en blød seng og den fredelige stemning.

Søndag tog vi igen ind og shoppede lidt (her var Mads også med og holdt ud på markedet 1-2 timer, imponerende må jeg sige for en fyr) og så drog vi ellers mod hjemmet i Wenjiang igen.

Og fredag aften i forrige weekend havde vi også planer (fredagen inden opera). Vi havde inviteret nogle forskellige af vores kinesiske venner og Lolo til at tage ud at spise aftensmad og det var vildt hyggeligt. Vi havde lidt problemer med at finde en restaurant, men da vi endeligt havde fundet et sted at spise, gik det bare fint. Der blev snakket en helt masse og det gjorde mig så glad at tænke på vi faktisk har fået ”rigtige” kinesiske venner og også en hel del af dem, vi blev vist 10-11 stykker i alt. Men jeg var godt nok også træt den fredag, så hvor var det også skønt at komme i seng igen.

Sidste fredag var også endnu en ”social fredag” ;)

Vi havde været her i Kina 100 dage, så det blev fejret med at vi alle fire tog ud og spiste barbecue (forskellige grillede, stærke spyd med grønsager, brød, kartofler og kød) og det var rigtig lækkert, men også mærkeligt vi har været her så længe.

Efter middagen tog Sarah og jeg så på KTV (karaoke) med en af vores kinesiske veninder, Melody. Vi har ikke haft helt vildt meget med hende at gøre, men hun har været med til forskellige arrangementer, hvor vi også har været der, og hun er også tidligere lærer på skolen, så derfor kender vi hende. Så vi tog altså på KTV med hende og tre af hendes veninder og det blev faktisk en helt fin aften. Der var en del akavethed bl.a. fordi de næsten kun kendte kinesiske sange og vi kun kender engelske, så derfor skiftedes vi meget til at synge og samtidig var det heller ikke helt vildt nemt at holde samtaler kørende især med den ene af Melodys veninder fordi hun stort set ikke kunne engelsk. Men overordnet set var det faktisk en okay aften, vi er jo også ved at være vant til at det godt kan være lidt akavet at være sammen med kinesere, så det gør ikke så meget længere.

På KTV med kineserne

Og apropros venner så skal jeg jo til bryllup hos en af mine lærere på fredag, det glæder jeg mig helt vildt til at opleve, men det er også lidt nervepirrende, for jeg er den eneste vesterlændinge der skal med og jeg ved ikke hvordan det overhovedet foregår og hvad for noget tøj man skal have på, hvad man skal give osv.osv. Men har snakket med Kireny (fra skolen) om det og hun siger det er okay at være anderledes når jeg nu også er anderledes (ikke-kineser), så det er godt nok.

Og Rain, vores veninde, vi bruger en del tid sammen med er også ved at planlægge sit bryllup og vi har lige  fået at vide at det bliver den 1. januar! Det er en ret komisk dato (i hvert fald ikke særligt dansk at holde det der) og desværre er det på det tidspunkt hvor Esben og Mads’ gæster (to venner og Mads’ kæreste) skal hjem så ved ikke lige hvad de gør. Men Sarah og jeg skal helt sikkert afsted og så kan jeg jo bruge al min ekspert viden fra min lærers bryllup, hehe.

Nå, men så tilbage til den her weekend, der dog ikke var den mest aktive.

Lørdag tog Mads, Sarah og jeg ud og kiggede på julegave til Esben og Sarah og jeg fik også shoppet lidt selv.

Og om aftenen tog Mads, Esben, Lolo og jeg ind til Chengdu for at møde en af James’ venner (en kineser vi kender, der har en KTV) og tage i byen i Chengdu. Det blev dog en ret mærkelig aften fordi vi først startede med at skulle på restaurant og så skulle Lolo lige købe en telefon og vi var først tilbage i James’ vens (Tony) lejlighed kl. 21.30 og der var overhovedet ikke feststemning bl.a. fordi vi slet ikke havde noget ordentligt musik. Men kl. 23 drog vi så mod Chengdu’s clubs og fik en helt fin aften. Vi fik bl.a. taget billede med en ægte abe vi lige pludseligt mødte på gaden (ja, det var selvfølgelig et trick og vi endte med at betale penge for at få taget billedet, men vi havde altså også en ÆGTE abe siddende på skulderen).

Mig med en ægte abe på skulderen

I løbet af natten blev Mads og jeg sultne og tog på restaurant og spiste ris og tofu (meget kinesisk) :)

Klokken 4.30 ca. ville Mads og jeg så hjem mod Wenjiang, men det blev en forfærdelig hjemtur. Vi aftalte med chaufføren at han skulle køre os hjem til Wenjiang for 100 yuan og det hele virkede fint. Men desværre faldt Mads og jeg begge i søvn i bilen og lige pludseligt vågnede vi og var et sted vi overhovedet ikke kendte. Chaufføren vidste heller ikke hvor vi var og ringede til nogen for at høre om det (tror vi) og vi endte også med at ringe til James som skulle forklare vejen og det endte med at tage os næsten 2 timer at komme i nærheden af Wenjiang. Her ville chaufføren så have sine 100 yuan selvom vi ikke engang var kommet helt hjem, men det endte med at vi betalte ham 73 yuan og en anden taxachauffør 20 yuan for at køre os helt hjem og hvor var det skønt endeligt at være hjemme!

Fra den forfærdelige taxatur. Her sidder chaufføren og taler i telefon med en ven for at finde ud af hvor Wenjiang er :S

Efter byturen lørdag endte søndag med at blive en rigtig afslappende dag. Jeg sov til kl. 13.30 (har ikke sovet så længe flere år tror jeg) og snakkede med både Kathe og mor om aftenen, så den dag gik hurtigt.

Men hov, har helt glemt en lille historie fra weekenden. Efter Sarah og min KTV-tur fredag gik vi i seng ved 24-tiden, men kl. ca. 3.30 blev jeg så vækket af min mobil. Esben havde nemlig været på bar med Lolo og James og nogle andre, men kunne ikke komme ind i vores lejlighed. Om aftenen låser de nemlig en dør ind til lejlighedskomplekset så man bliver nødt til at vække værtsfamilien for at komme ind (totalt ulogisk vi ikke kan få en nøgle eller et eller andet) men det er ikke altid helt nemt at vække dem. Så Esben kunne altså ikke få dem vækket så jeg blev nødt til at hoppe ud af min seng, få tøj på, gå 5 etager ned for at vække en gammel mand og få Esben op i seng, det var ret mærkeligt lige pludseligt at skulle være lysvågen på det tidspunkt.

Faktisk er det lidt et problem det med at de låser døren om natten, for det er sådan en slags hængelås de bruger og derfor har vi ingen mulighed for at åbne den hverken indefra eller udefra, så vi er faktisk låst inde om natten. Så tit når jeg skal op at løbe ved 6.30-tiden bliver jeg nødt til at vække dem og føler mig ret dum når jeg står der og råber ”Hello, hello!” Og når jeg så kommer hjem fra løbetur er der nogle gange låst igen og så skal jeg stå og råbe og larme for at komme ind igen. Det virker så latterligt fordi det jo både er irriterende for os og for dem, men det er ret typisk kinesisk at gøre noget der ikke er særligt logisk for mig, men åbenbart meget logisk for dem…

Og nu hvor jeg skriver om ting der ikke er logiske så vil jeg lige nævne et par ting kinesere tror på, der overhovedet ikke er logiske:

  • Kinesere mener det er godt at sove så hårdt så muligt og derfor sover vi også på en slags træmadrasser, der ikke ligefrem er komfortable
  • Kinesere mener det er usundt at drikke noget der er meget koldt (altså fx en køleskabskold sodavand)
  • Kinesere mener det ikke er godt at have forskel på udendørs- og indendørstemperaturen så derfor vil de gerne have åbne vinduer selvom det er iskoldt udenfor. Fx var Esben syg en dag og derfor var hans lærere så søde at åbne alle vinduer og slukke for airconditionen- meget logisk :)
  • Kinesere mener ikke det er sundt at drikke te mens man spiser
  • Kinesere tror ordet “so-so” er et rigtig engelsk ord og bruger det om når man bare har det OK, altså hverken er glad eller sur i engelsk undervisningen
  • Kinesere mener det er usundt at drikke for meget vand

Det var lige det jeg kunne komme på, jeg har hørt, det er selvfølgelig en generalisering at alle kinesere synes sådan, men det er bare nogle mærkelige ting vi har fået at vide igennem tiden, som jeg synes er værd at huske og grine lidt af ;)

Og noget andet, der er værd at grine af, er den måde navnene i min klasse nogle gange bliver udtalt. Nogle navne staves nemlig på den rigtige måde, men både lærerne og eleverne udtaler dem tit på en anden måde…

  • Bob bliver til Bobo
  • Vicky bliver til Wicky
  • Jack bliver til Jacob
  • Harry bliver til Har-ry (hvor a’et udtales som i “ar”)
  • og den bedste: Rain (navnet på en dreng (!)) bliver til Rainman :D

Min skønne klasse, med de lidt sjove navne-udtalelser

Men det var vist alt for denne gang, glæder mig til at finde ud af hvordan et kinesisk bryllup foregår og alt det andet der sker snart (fx også gæster (20. december-1. jaunar), jul og en vis persons 20 års fødselsdag 2. juledag ;) )

Og endnu et billede fra en børnefødselsdag. Her Sun fra Baby Class der bliver 3 år

Så er det vist tid til endnu et indlæg på bloggen.

Siden sidst har vi passeret at have 100 dage tilbage og på tirsdag er vi nået halvvej og har været her 90 dage og har 90 dage igen. Jeg synes tiden lige pludseligt flyver af sted og om lidt er det jul og så skal vi også snart ud at rejse, det skal vi de sidste 3 uger i februar og så sidder vi lige pludseligt på et fly hjem mod Danmark, det bliver mærkeligt!

Nå, men siden sidst er der sket lidt forskelligt.

Vi har bl.a. alle fire været af sted til Chengdu en lørdag for ca. 14 dage siden for at se et museum Esben havde fået anbefalet af en canadier. Jeg glædede mig faktisk til at se det fordi han havde sagt det var godt, men jeg var godt nok ved at falde i søvn hele tiden. Det ville sikkert have været meget fint bare at være inde i en af rummene hvor de havde forskelligt kunst, keramik o.lign., men de havde altså 12 rum i alt og vi gik hurtigere og hurtigere igennem dem. Men jeg tror det var fint vi tog derind så vi ikke følte vi gik glip af noget, men er også glad for der ikke var nogle af os der var dybt fascineret af stedet og bare ville blive der flere timer.

Fra museet i Chengdu

Imitation af et billede på musset, det sjoveste ved det museum :)

Da vi så skulle hjem snakkede Sarah og jeg om at det var ærgerligt at vi var i Chengdu og ikke engang fik shoppet og så tror jeg det var Mads der i sjov sagde at vi da bare kunne blive og overnatte på Sim’s (hostellet vi havde overnattet på da vi skulle se pandaerne). Så Sarah og jeg blev impulsive og valgte at blive i Chengdu. Det var vildt fedt bare at smide mit planlægger-gen væk og bare gøre noget vi slet ikke havde tænkt på. Og det var vildt lækkert igen at være på Sim’s med deres bløde senge og den afslappede stemning. Om søndagen tog vi så på storshopping i Chengdu hvor vi endnu engang fik pruttet en hel del om priserne og fik brugt en masse penge, det var skønt!

Mig og den dejlige bløde seng hos Sim's

Den søndag startede vores ”udfordringsuge” også. Det var en uge hvor Esben ikke måtte spise kød, Mads ikke måtte spise grøntsager, Sarah ikke måtte spise knas og jeg måtte afholde mig fra ris, nudler og pandekager. Jeg tror ugen var allernemmest for mig, fordi der stadig var en del mad jeg godt måtte spise, og nok også fordi jeg ikke er så vild med de ting jeg skulle afholde mig fra som de andre er. Så jeg synes faktisk det var en sjov uge, især fordi det bare var så skønt at være ude at spise da ugen var slut og vi alle måtte spise hvad vi havde lyst til. Og samtidig satte ugen lidt sjovt her i november hvor alt ellers er meget hverdagsagtigt.

En dejlig middag efter udfordringsugen ;)

I sidste weekend tog Sarah og jeg så af sted mod Chengdu for at tage til Walmart (en amerikansk supermarkedkæde). Det var rigtig sjovt at komme ind i det center hvor butikken lå for de havde pyntet op til jul og spillede julemusik i højtalerne, det var godt med lidt julestemning.

Men Walmart var ikke helt vildt fedt, men heller ikke vildt dårligt. Deres priser var lidt dyre og de havde egentligt heller ikke større udvalg end Carrefour der ligger i Wenjiang hvor vi bor, så jeg brugte i hvert fald ikke mange penge. Men vi syntes stadig det var sjovt bare at gå rundt derinde og se hele kyllinger og grisetryner i slagterafdelingen og alle de mærkelige kinesiske varer.

Hele kyllinger i Walmart

Om aftenen tog Esben, Mads og jeg så på KTV (karaoke-bar) hos en af vores kinesiske venner, James. Det var også rigtig sjovt og hyggeligt, men desværre var der kun os fire og en fyr til, der var rimeligt tomt, men det afholdte os ikke fra at have en god aften.

I går, lørdag, tog Sarah og jeg så igen mod Chengdu. Jeg havde snakket lidt med mine lærere om hvor man kunne finde stearinglys til at lave en adventskrans og de sagde at det kunne man i Ikea og så foreslog Vicky, en ny lærer i klassen, at hun kunne tage os derhen fordi hun alligevel skulle af sted, da hendes skole lå i nærheden.

Så Sarah, Vicky og jeg tog turen med bus og taxa, det tog nok ca. 2 timer og så var vi ved Ikea. Det var en meget sjov oplevelse at være der. Priserne var forholdsvis dyre, det var meget ala danske Ikea-priser, men det er altså dyrt i forhold til Kina, så jeg fik ikke købt noget særligt. Til gengæld fik jeg totalt følelsen af at være i Ikea i Århus. Hele indretningen af butikken var den samme som i Danmark, bygningen lignede den, logoet var det samme og inde i butikken blev jeg ved med at sige til Sarah ”den der har jeg derhjemme, den der har jeg derhjemme” osv. For udvalget var også stort set det samme, det var kun nogle få ting der skilte sig ud. Bl.a. en lille afdeling med svensk mad hvor vi kunne købe lidt forskelligt bl.a. Marabou-chokolade, men priserne var igen ret dyre, så selvom der var mulighed for at shoppe amok gjorde vi det ikke. Og i Ikea solgte de også en del juleting og det var også sjovt at se det, men priserne afholdte os igen for at købe helt vildt meget julestas med hjem. Og jeg fik faktisk ikke engang købt stearinlys fordi man kun kunne købe dem i pakker med 20 i, men jeg vil i stedet bruge nogle små røde lys vi har i forvejen.

"Hej då" fra Ikea

Ikke engang Ikea kan finde ud af engelsk herovre

Efter turen i Ikea havde vi lidt ekstra tid og tog ind i et stort supermarked, tror det hed Auchan. Det mindede egentligt en del om Carrefour, men var lidt større og havde et lidt større udvalg, så det var også en oplevelse at være der. Specielt deres juleafdeling og afdeling med international mad var gode. I juleafdelingen fik vi købt fire billige nissehuer og et plasticjuletræ (meget lille), så vi i hvert fald har et eller andet at danse om juleaften. Og i afdelingen med international mad havde de et stort udvalg, men desværre rimeligt dyrt, men selvom jeg ikke købte noget der, blev jeg helt grebet af at være der og se så mange velkendte varer bl.a. Rittersport, Bailey og Nachos-chips.

Da vi så kom hjem i går havde vi nok mest brug for at slappe af resten af dagen, der var sket en del og vi havde fået mange indtryk, men det havde vi ikke mulighed for, da Lolo holdt fødselsdag. Han havde inviteret en masse lærere og venner og vi startede med at få barbecue-spyd og derefter tog vi hen på Davids KTV (en af de fyre som vi har været i byen med i Chengdu). Vi var meget spændte på at se hvor meget lærerne ville slå sig løs og desværre som forventet var der mange der tog tidligt hjem. Men der var også især en af lærerne, faktisk Kireny vi får kinesisk undervisning af, der slog sig løs og det var rigtig sjovt at se og jeg synes vi havde en rigtig god aften med karaoke, dans og en del kinesere, især Lolos venner, der fik festet, hvilket vi ikke ser så tit, kinesere (især lærerne) gør ALT hvad de kan for ikke at skille sig ud og opføre sig anderledes.

Lolo til sin fødselsdag

Så i dag står den på afslapning efter en oplevelsesrig dag i går. Og det er meningen jeg skal på posthuset og få sendt en ordentlig pakke hjem med gaver (glæd jer!) og ting jeg har købt, for kan allerede nu se at der ikke bliver nok plads i kufferten. Men problemet er at jeg skal have Kireny med på posthuset for at sørge for pakken kommer ordentligt af sted, og jeg er ikke sikker på at hun er i stand til det i dag, men så må jeg få den sendt i næste uge.

I hverdagen går det stadig rigtig godt. I Butterfly-class (min faste klasse) har vi fået en ny lærer, Vicky (hende der tog os til Ikea), og det har gjort det mindre travlt i klassen. Hun er ret dårlig til engelsk, men vi kan få det til at fungere. Men jeg kan ikke lade være at trække lidt på smilebåndet hver gang jeg spørger om et spørgsmål og får et svar på et helt andet spørgsmål fordi hun ikke forstår hvad jeg siger.

Men jeg får stadig snakket mere og mere med mine lærere og det er rigtig dejligt og gør det meget mere hyggeligt og trygt at være i klassen.

Men Molly (en af lærerne) skal giftes her den 17. december (og jeg er jo inviteret!) så hun har fri fra nu af og så dertil så tror vi får lidt travlt i klassen igen, da vi kun vil være Rita, Vicky og mig, men det skal nok gå, især når det er midlertidigt og når vi ved det er fordi Molly skal giftes.

Det var ret sjovt at sige farvel til Molly, hun var rigtig sød og sagde hun ville savne mig og gav mig et knus, så det var dejligt.

En anden jeg har måttet sige permanent farvel til var desværre det barn i klassen der var bedst til engelsk, nemlig Yvette. Hun er en rigtig sød og meget dygtig pige og jeg blev helt ked af det da jeg fandt ud af hun skulle holde, fordi hendes familie flytter ind til Chengdu. Men jeg fik et personligt brev på engelsk (hendes forældre er vist ret dygtige til engelsk og vildt kloge) hvor der stod at de var taknemmelige for alt hvad jeg havde gjort for Yvette og skrev at deres dør altid var åben for mig. Jeg vil rigtig gerne komme og besøge dem, især for at se hvordan sådan nogle rige mennesker bor, men jeg skal lige finde ud af hvordan jeg skal gøre, for med kinesere kan man aldrig vide om de inviterer en fordi de gerne vil have man kommer eller bare af høflighed. Men de skrev både deres adresse og mailadresse så tror jeg vil prøve at skrive en mail til dem.

Jeg har det ellers rigtig sjovt med børnene, jeg tror virkeligt jeg kommer til at savne dem alle sammen især fordi de bare kan få en til at glemme det fuldstændigt hvis man har en dårlig dag, det er virkeligt rart.

Fx fødselsdag i klassen giver godt humør :) Her Cici fra Babyclass der blev 3 år

Lucas der går i bro, de er ret dygtige til gymnastik ;)

De fleste af børnene ELSKER at posere :)

Og i torsdags fejrede vi så Thanksgiving i børnehaven. Det var lidt specielt, fordi vi jo aldrig plejer at fejre Thanksgiving i Danmark og det gør man heller ikke i Kina. Men det er en amerikansk tradition, så derfor fejrede børnehaven det alligevel. Så vi fik pyntet klassen op med kalkuner og lavede hjemmelavede dumplings med børnene om eftermiddagen og det var rigtig hyggeligt og smagte også rigtig godt. Men bagefter snakkede vi om at dumplings jo slet ikke har noget med Thanksgiving at gøre, så det var egentligt lidt underligt vi skulle lave det, men lidt kinesisk skulle det åbenbart være.

Børnene og Vicky der laver dumplings

Røg i klassen :D

I min aftenskole-klasse mandag og fredag går det også stadig rigtig godt. Lige bortset fra at børnene er så gode til engelsk at de kan finde ud af at drille mig. Så drengen Smith er begyndt at kalde mig ”big, fat Maria”, det er virkeligt godt for ham han kun er en dreng på 8 år for ellers tror jeg godt nok jeg var blevet sur, hehe, men det er nu ret sjovt, selvom jeg selvfølgelig spiller fornærmet. Her den anden dag snakkede vi fx om sætningen ”My name is…” og jeg sagde ”My name is Maria” hvorefter Smith sagde ”No, your name is big fat Maria”. Til gengæld rakte Charlie og Harry så hånden op og sagde at mit navn var beautiful Maria, så lidt komplimenter fik jeg da. Hver gang jeg kommer ind i klassen siger Harry faktisk at jeg er smuk i dag, men jeg tror egentligt bare han prøver at score point fordi han siger det HVER gang. Og i fredags sagde han også ”I love you” til mig. Men stort set alle i den klasse er bare nogle vildt skønne børn og rigtig sjove så det er dejligt at være der, især når jeg lige rammer noget undervisning de også synes er sjovt.

Og glemte vist helt at skrive sidste gang at vi har fået cykler, så det er dejligt, det sparer os en del tid og vores pauser føles lidt længere fordi transporten går hurtigere. Mads, Esben og jeg synes i hvert fald det er meget dejligt, men Sarah vælger stadig helst at gå pga. den lidt skøre trafik :) Men det har heller ikke været en dans på roser at få de cykler. Da vi ankom i september fik vi at vide vi ville få cykler, men det er altså først for nogle uger siden vi fik dem. Og vi havde fået at vide de ville købe nye cykler til os så de kunne holde længere, men vi har faktisk fået nogle rigtig dårlige losseplads-klare cykler. Efter en uge faldt mit sæde fx af og jeg blev nødt til at købe et nyt (heldigvis kun 15 yuan). Og Esbens cykel har problemer med at kæden hele tiden falder af så nu bruger han Sarahs cykel i stedet. Men overordnet er jeg rigtig glad for at have fået cykler, det er meget nemmere.

Ja, sådan så min cykel ud inden reparationen

Og jeg julen og december måned er jo faktisk ved at nærme sig, selvom det er nemt at overse her i Kina. Derfor bliver jeg også helt glad hver gang jeg ser/hører noget jule-agtigt, som I jo også kan læse tidligere. Jeg har også fået lavet en masse julepynt til klassen og har taget en del med hjem, bl.a. den store guirlande jeg har lavet og en helt masse julehjerter, så der skal nok blive pyntet op til jul her. Og vi har anskaffet os en julekrans så ud af den vil jeg lave os en adventskrans, for det er jo faktisk allerede 1. advent i dag, det er ikke til at forstå.

Og der kom også meget mere julestemning sidste lørdag, hvor jeg modtog en pakke med posten. Den var fra mor og indeholdte bl.a. pebernødder (der selvfølgelig er spist) og en pakkekalender, det fik mig til at glæde mig helt vildt til december.

I fredags modtog Esben, Sarah og jeg så igen post og det medførte endnu mere julestemning. Sarah modtog en kasse fyldt med alle mulige julesager og pynt, Esben modtog et stort brev med bl.a. chokoladejulekalender og juleskum og jeg var så heldig at få et langt brev fra Kathe (en af mine allerbedste veninder) og en hjemmelavet julekalender og et brev med noget i jeg først må åbne her den 30. november, så det glæder jeg mig til at åbne!

Men det var vist lige alt for denne gang, glæder mig til at se om vi formår at bare få en smule julestemning her, tror i hvert fald det bliver MEGET anderledes at fejre jul i år, men helt sikkert også en jul vi vil huske. Og Sarah har faktisk medbragt Bamses julekalender på computeren, så TV-julekalender går vi ikke engang glip af ;)

Men ja, det var vist alt for nu, glæder mig til at se hvad jeg har oplevet næste gang jeg får skrevet blog…

Ja, så er det vist ved at være på tide at få opdateret bloggen igen. Tiden flyver jo afsted hernede så lige pludseligt er der gået et stykke tid uden at jeg har fået skrevet noget. Men det er lidt som om at hver mandag snakker vi om hvor hurtigt weekenden er gået, men hverdagene går også vildt hurtigt. Har det som om det var i går mig og Esben snakkede om at sidste weekend var gået hurtigt, men nu er det så lige pludseligt lørdag igen.

Nå men siden sidst har vi endeligt fået afviklet “Parents’ day”. Det er en dag hvor forældrene kommer op på børnehaven og oplever undervisningen “igennem børnenes øjne”. Og vi havde fået at vide to gange før at det ville blive den og den dato og så blev det aflyst en-to dage før, ret frustrerende. Nå, men lærerne var sådan rimeligt nervøse for det hele, for tror det betød meget for dem og forholdet til lederne hvordan aftenen gik. Men heldigvis synes jeg det gik rigtig fint. Det var svært at kommunikere med forældrene, fordi de var så ringe til engelsk, men da vi sang nogle sange og lavede fagter til var de faktisk meget engagerede og jeg har i hvert fald ikke fået kritik for noget jeg har gjort, men har faktisk heller ikke fået særligt meget respons på det. Men overordnet tror jeg Parents’ day var en succes, mine ledere var også inde det meste af aftenen og de virkede også tilfredse, heldigvis! Men det var også rigtig dejligt at få overstået og det var faktisk også rigtig sjovt at se forældrene til de børn man er sammen med hver dag.

Men det bedste ved Parents’ day var næsten at jeg havde det tirsdag aften og de andre havde det onsdag aften hvilket betød jeg var helt alene hjemme. Og det var SKØNT at have det hele lidt for sig selv og se lidt Sex and the City, drikke lidt te og slappe heeelt af, det var rigtig rart :)

Og om fredagen (det var vist i sidste uge) holdt vi så Halloween på skolen. Om torsdagen havde jeg været på arbejde 1½ time ekstra for at pynte op i klassen, fordi lederne lige arrangerede om torsdagen at det skulle være Halloween fredag og derfor havde lærerne ret travlt med at få det hele gjort pænt. Men det var faktisk rigtig hyggeligt bare at sidde alene sammen med den ene af mine lærere og klippe græskar, flagermus og spøgelser ud og lære hende lidt bedre at kende.

Så om fredag eftermiddag havde vi Halloween. Børnene i min klasse (Butterfly class) havde alle græskarmasker på (som jeg havde lavet sammen med lærerne og så var vi rundt og sige “trick or treat” til de andre klasser og børnene var rigtigt glade og fik en del slik og der var en rigtig god stemning i hele børnehaven, det var rigtig fedt og dejligt at vide at man var med til at gøre børnene glade :) Dagens bedste indslag var dog Esben der havde klædt sig ud i kjole og alle lærerne og børnene var helt vilde med det. En af lærerne spurgte endda Lolo (amerikaneren) om Esben egentligt var bøsse fordi han også havde haft en blomst i håret en anden dag, hehe :) Så det var en rigtig god dag. Og Sarah og jeg havde også Halloween i vores aftenklasser og det var faktisk også rigtig sjovt :D

Børnene og deres masker til halloween

Et af mine "kunstværker"

Esben i sin smukke kjole

Klassen og mig til halloween

Mads til halloween

Mine lærere der slås for sjov :)

Og siden sidst har vi også to gange været i et stort fransk supermarked der hedder Carrefour der lige er åbnet lige i nærheden. Og Sarah og jeg var først afsted med vores kinesiske “veninde” Rain og det var bare en rigtig god oplevelse. Vi fyldte næsten hele vognen og der var en helt masse forskellige varer bl.a. også nogle vestlige varer (der dog var forholdsvis dyre) fx nutella, lækkert! Og selvom vi købte sindssygt meget så brugte jeg kun 150 yuan og vi har i hvert fald fundet stedet hvor vi skal købe ind til jul, de har nemlig endda også kød i en køledisk og det er altså store sager her i Kina :)

Sarah, Rain og mig ved Carrefour

Og så her i tirsdags blev jeg den sidste teenager tilbage i huset, Esben fyldte nemlig 20 år. Vi gav ham en helt masse små (og lidt åndssvage) gaver bl.a. 5 Rubik’s cuber (ved ikke hvordan det staves, men de der firkanter hvor man skal få der til at komme den samme farve på alle sider), en pakke chilinudler, en pakke skumfiduser med tilhørende Marie-kiks (som skal laves over gaskomfuret ;) ) og en masse andet. Og han fik vist også sunget fødselsdagssang for sig rigtig, rigtig mange gange henne i børnehaven og selvfølgelig blev han også vækket med den danske af slagsen.

Og til frokost inviterede vores øverste chef, Jeannie, så os hen på en meget fin restaurant i anledningen af esbens fødselsdag hvor vi fik rigtig lækker mad bl.a. nogle “fødselsdagsnudler”.

Fødselsdagsbarnet foran frokost-restauranten

Om aftenen tog vi også selv på restaurant med Lolo (Martha var desværre syg) hvor vi faktisk formåede helt selv at få bestilt et rigtig godt måltid mad på en lækker restaurant som vi helt sikkert skal tilbage til. Og det var vi utroligt stolte af, at vi selv kunne klare at bestille en masse lækkert uden kineseres hjælp.

Så jeg synes i hvert fald det blev en god dag, glæder mig mere til min egen fødselsdag nu, men den bliver jo nok noget anderledes da det er en søndag og vi har fire gæster på besøg, men det bliver helt sikkert også godt :D

Og ikke at forglemme så fik vi selvfølgelig også købt en kage til Esben med indskriften “din mor” på :) Men da han også fik kage henne i skolen fik vi strækket hans fødselsdag til også at gælde tirsdag hvor vi så fik indtaget den kage og den var virkelig lækker! Og Esben havde faktisk også “rigtig” fødselsdag onsdag kinesisk tid fordi han er født kl 23 om aftenen og det vil jo sige at pga. tidsforskellen var hans fødselsdag jo faktisk den 3. november og ikke den 2. november ;)

Mmmh kage!

Og så havde vi også den første fødselsdag i min klasse i torsdags hvor vi fik kage og taget en helt masse billeder og fødselsdagsbarnet, Peter, fik krone på og det hele så det var også rigtigt hyggeligt. Han blev 5 år og har lige fundet ud af at der vist er tre andre der er 5 år i min klasse og så er resten 4 år (bare lidt fakta om klassen).

Peter der ønsker inden han puster lyset ud

Peter og Candy der spiser kage

Fødselsdagsbarnet og mig

Desværre er der i øjeblikket ikke så god stemning i klassen fordi en af lærerne har sagt op og derfor er der kun to kinesiske lærere og mig og det er noget mere stressende end at være en mere, men tror heldigvis vi snart får en lærer mere. Men ellers nyder jeg stadig at være i klassen og det er også nemmere og nemmere at snakke med lærerne og hvor er det også lækkert at jeg nemt kan alle børnenes navne og kender dem meget bedre nu, kommer helt sikkert til at savne dem når jeg tager afsted herfra.

Og i onsdags var Sarah, Esben og jeg så til frisør. Esben skulle kun klippes og det var frisøren ret effektiv til hvilket gjorde til at Esben er MEGET korthåret lige nu, så der går vist lidt tid inden han skal afsted igen. Til gengæld fik han vasket hår to gange derhenne og hele omgange kostede kun 12 yuan :)

Sarah blev klippet og der røg meget hår af, men tror næsten kun det er hende selv der kan se det for hendes hår er stadig meget langt, synes jeg. Men hun fik også lavet permanente krøller, eller det var i hvert fald meningen. Men så snart hun fik vasket håret helt til slut henne ved frisøren var håret kun glat, så det var lidt af en skuffelse for hende, især fordi hun kom til at betale fuld ris for det (148 yuan).

Jeg blev også klippet (og synes faktisk ikke der røg nok af, har desværre stadig lidt tørre spidser) og så fik jeg farvet mit hår i en rødlig brun farve. Og den er jeg faktisk rimeligt glad for, den blev lysere end jeg havde regnet med, men synes faktisk det ser fint ud. Og så fik jeg også glattet min pandehår (jeg tror i hvert fald det var det han gjorde) med noget creme, men synes ikke rigtigt det har givet så meget resultat, men det er okay. Kom af med 188 yuan for hele omgangen og det er godt nok billigt især når jeg tænker på det tog 3½ time at få ordnet det hele! Så det endte med at blive en laaang omgang henne ved frisøren.

"Før-billede" før klipningen (kinesisk pose), fik så aldrig taget et efter-billede, men har bl.a. håret på billedet fra Peters fødselsdag. Og læg mærke til Esben i baggrunden :)

Heldigvis havde vi fået en af vores ledere til at gå med derhen og hun kendte også frisøren og sagde den var god og hjalp os med at forklare hvad vi gerne ville have gjort for ellers tror jeg det kunne have endt meget værre, selvom der nok alligevel ikke var nogle af os der fik præcist hvad vi ville have ;) Men jeg er i hvert fald tilfreds :)

Og en sidste ting der også er sket siden sidst er en “Maria-blog only” nyhed. Folk kan nemlig nok læse noget mere detaljeret om alt hvad vi går og laver på Sarahs blog der bliver opdateret meget mere end min, men denne her historie har jeg fået lov at få for mig selv :) Og så er det ikke engang noget særligt, men er alligevel stolt af historien kun er på min blog :)

Jeg er nemlig begyndt at lave en guirlande til min klasse, når jeg keder mig nede på vores kontor. Og tror allerede den er 4 meter lang så den skal nok nå at blive mega lang til jul. Minder mig helt vildt om folkeskolens juleklippedage at sidde og lave sådan en lang guirlande og det er faktisk også helt hyggeligt. Begynder nok også snart med julehjerter og julestjerner, glæder mig faktisk en del til december. Planlægger nemlig også at der kommer en sok ind i klassen hvor der ligger en lille gave til klassen hver dag, det skal nok blive hyggeligt, men kommer alligevel til at savne alle juletingene fra DK. Vores jul bliver helt sikkert meget anderledes i år, men det bliver helt sikkert også godt, især fordi vi også får gæster på det tidspunkt :D

Første billede af guirlanden :)

Og andet billede af guirlanden, det går fremad :D

Men det var vist alt herfra, så må vi se hvornår jeg får taget mig sammen til at skrive næste gang :)

Vi har også været i Chengdu og se en masse meget klassiske kinesiske bygninger (dog nybyggede)

Endnu en kinesisk bygning

Mads, Sarah og mig foran en park i Chengdu

Mads og en helt masse militærfolk der gik rundt inde på en slags gågade i Chengdu og så meget truende ud

Efter at have været i Kina i to måneder er vi begyndt at blive ret gode til at posere som kineserne (synes vi i hvert fald selv), så hver gang der skal tages billeder skal der laves de tre obligatoriske poses :)

Endeligt afsted i en taxa, dog en knallerttaxa :)

Så vil jeg allerede skrive et lille indlæg igen :)

I denne her weekend skulle vi jo ud og se pandaerne søndag morgen og skulle derfor overnatte på et hostel der arrangerer panda-ture. Så lørdag tog Sarah og jeg afsted mod Chengdu for måske at undersøge området hvor hostellet lå lidt nærmere, men det skulle vise sig at være noget af en opgave at komme ud på hostellet. Vi tog bussen som vi plejer at gøre og ville så tage en taxa fra centrum og så ud til hostellet (hedder Sim’s Cozy Garden) og det skulle jo ikke virke så besværligt… Men desværre tog bussen en omvej (vi fandt senere ud af at det var fordi der var demonstration og der var masser af politi overalt) og vi endte et sted vi aldrig havde været før. Men vi tænkte jo bare at det ikke gjorde noget, bare vi kunne få en taxa så kunne vi bare vise adressen, men dte var lettere sagt end gjort! Der gik nemlig næsten 2 timer med at få fat i en tom taxa og den taxa vi kunne få fat på var også en knallerttaxa og derfor ret dyr, vi endte med at komme af med 50 yuan i alt for turen, men på det tidspunkt var vi faktisk bare lykkelige for at have fundet en transportmulighed :) Og da vi endeligt kom afsted havde chaufføren flere problemer med at finde ud af hvor vi skulle hen, men heldigvis endte vi endeligt på Sim’s ca 18.30 og vi var nok ankommet til Chengdu kl 16…

Men Sim’s var heldigvis hele besværet værd :) Folkene i receptionen talte engelsk, der var masser af vesterlændinge og et vestligt hotel i receptionen og de havde helt styr på det hele, det var lækkert. Vi boede på et 8-mandsværelse hvor man havde sin egen køje, og det var faktisk rigtigt fint og det bedste ved værelset var at deres madrasser faktisk var helt bløde (i hvert fald i forhold til vores stenhårde senge herhjemme). Og de havde tv-stue (hvor vi nåede at sidde i nogle lækre sofaer og se lidt Sex and the City) og der var bare dejligt stille over det hele selvom det var midt i byen…

Værelserne på hostellet

Klokken 21 ca. kom drengene så og de var lige så glade for stedet som os så vi spiste på hostellet (jeg fik japansk mad, de andre vestligt) og det var lækkert og der var bare sådan en rar atmosfære… Og efter maden fik vi spillet lidt bordtennis og bordfodbold og hoppet lidt i sjippetov og jeg fik varm kakao, det var bare rigtig rart :) Der skal vi i hvert fald hen igen, fx hvis vi skal i byen i Chengdu så vi ikke behøver tage en taxa hjem eller hvis vi bar vil have en weekend i Chengdu, for værelserne var meget mere end 40 yuan værd (det vi gav)!

Middag på Sim's

Søndag (i dag) stod vi så tidligt op for at komme afsted til pandaerne kl 7.50. Vi kørte i en minibus med en guide der dog kun kunne få ord af engelsk og 8-10 andre, helt klart flest vesterlændinge, lidt mærkeligt, men rart :) Og det var rigtig interessant at se rigtige store pandaer og vi fik også lært en del om dem og om forskningscentret, så det var i hvert fald en oplevelse, også bare at se dem spise på deres meget menneske-agtige måde, fik også taget en hel del billeder og videoer ;) Og her var der også bare en rar atmosfære, i starten var vi næsten de eneste så der var dejligt stille og der var meget natur-agtigt, ikke by-agtigt fx bambustræer over det hele. Men det vildeste på turen var næsten at vi mødte måske 20 danskere der var der, det var ret mærkeligt at høre så mange tale dansk samtidig, er ved at være lang tid siden vi har hørt det :)

En bambus-spisende panda

En til sød panda

Bevis på vi så pandaerne, det er Esben og mine hænder man kan se ;)

En træ-kravlende panda

Et lidt bedre bevis på at vi så pandaerne ;)

Og vi så også flere pandaer på én gang! :)

De mindre kendte røde pandaer var også i reservatet

Så efter pandaturen tog vi tilbage til hostellet og tjekkede ud og tog ind mod centrum med en taxa (der kostede 18 yuan, ikke 50 som Sarah og jeg havde givet for knallerttaxaen dagen inden). I Chengdu prøvede vi at finde nogle udenlandske bogforretninger men de tog vi fandt, var der ikke rigtigt noget ved (ikke stort udvalg), men vi fik set lidt mere af byen og fik snakket med lidt flere kinesere (om vejen), det er så rart at folk så gerne vil hjælpe os når vi prøver at kommunikere med dem :)

Og da vi så ville hjem blev transporten igen besværlig. Vi tog (som sædvanligt) bus nummer 58 fra centrum og så stod vi af den for at skifte til bus nummer 309 der kører til Wenjiang (byen vi bor i). Men hver gang bus nummer 309 kom forbi var der mega proppet, så vi kunne ikke komme med, så det endte med at vi tog en sort taxa (en person i en personbil, der tager en med, billigere end almindelig taxa) sammen med fire andre kinesere og det fungerede heldigvis fint og var ikke særligt dyrt, så tror det er den måde vi i fremtiden kommer til at køre hjem på, for det er altid svært at komme med 309′eren hjem fordi der er så mange mennesker med…

Og ja, nu sidder jeg så herhjemme og skriver blog, mine fødder er glade for at få en lille pause, jeg har i hvert fald fået vandret op og ned ad gaderne i Chengdu nok for denne weekend :) Men det var vist alt for nu, er så stolt over allerede at have skrevet blog igen, nu går der nok et stykke tid inden næste indlæg kommer ;)

Og er så glad for at der i morgen kun er 9 uger til Anders kommer og under 100 dage til Maria, Rikke og Kathe kommer :D

Så vil jeg lige skrive et lille indlæg igen, selvom der ikke er sket det helt vilde siden sidst, men der sker jo altid lidt her i Kina :)

Lørdag aften var Lolo, Mads, Sarah og mig henne at få massage, det var så lækkert. Vi gav kun 55 yuan hver for at blive masseret over hele kroppen, inkl. fodbad i 90 min… Og massørerne var rigtigt dygtige og fik det til at sige knæk de rigtige steder og jeg gik i hvert fald derfra med en fantastisk afslappet følelse. Og det tror jeg også Lolo og Mads gjorde, men Sarah var mere skeptisk ;) Jeg ved i hvert fald jeg meget snart skal have massage igen!

Men det var lidt en anderledes massage end man normalt får… Vi var nemlig alle fire inde i det samme rum og havde derfor alt tøj på og samtidig var der også fjernsyn i rummet og da vi slukkede for det var der larm udefra, det var ikke så “velvære og afslappende”- agtigt, men selve massagen var fantastisk og når nu det var første gang så var det rart vi var i samme rum… Men man kan få en luksusmassage alene i et rum i 120 min for 120 yuan og det skal jeg i hvert fald prøve på et tidspunkt :) Noget der lige satte prikken over i’et ved massagen var at der jo som sagt var et fjernsyn inde i rummet og jeg prøvede at zappe lidt rundt og derfor endte det med at vi sad i Kina og så China Open semifinale som Caroline Wozniacki vandt, rigtig fedt :D

Lækkert, massage! :)

I søndags var vi så ude i den gamle by Huanglongxi sammen med Lolo og en lærer fra skolen, Maggie, der er rigtig sød og god til engelsk (i forhold til hun er kineser). Det var en rigtig sjov oplevelse :) Byen var rigtig flot, men jeg synes ikke den havde den helt vildt “Wow-effekt” men det var fedt at se ægte gamle kinesiske bygninger…

Den gamle by

Også bådene var gamle i byen ;)

Men det sjoveste ved turen var at der var en helt masse steder hvor man kunne få taget billeder i fine kjoler og fint mandetøj og det ville jeg vildt gerne, men tænkte det sikkert var helt vildt dyrt. Men det var det heldigvis slet ikke, for 18 yuan fik vi hver tre billeder taget af en fotograf, så det var lækkert! Så vi blev allesammen klædt ud som fine mennesker, og jeg var helt oppe at køre over at få lov til at få sådan en fin kjole på (som jeg selv måtte vælge) og bare det med at jeg blev nødt til at holde fat i kjolen for at kunne gå ned ad trapperne var fantastisk :D Og Sarah og jeg fik sat hår (jeg fik også fake langt hår) og det hjalp endnu mere på følelsen af at være en fin dame :)

Og vi er jo vant til at få en masse opmærksomhed pga. vores hudfarve, men her fik vi jo endnu flere folk til at glo og tage billeder af os fordi vi havde det tøj på, men det gjorde mig ingenting, for jeg var bare i himlen fordi jeg havde så fin en kjole på… Det sjove er så også at jeg valgte en hvid kjole (fordi jeg synes den var flottest), men derfor endte jeg med at ligne en brud på billederne, men det gjorde heller ingenting, jeg var lykkelig!

Og alle de andre var også vildt flotte, det kan I jo selv se på billederne ;) (Ja, kom lige til at ligge ret mange billeder ind denne gang :) )

Alle i smukt outfit

Mads, Esben og Lolo i tøjet

Ja, man må godt se lidt tosset ud selvom man er dressed up

Esben, Maggie og Lolo

Mig i kjolen, fantastisk følelse :D

Elsker den kjole :)

Et billede med nogle nysgerrige kinesere

Endnu et billede, nu med paraply :)

Sarah og jeg i kjolerne

Og jeg fik også shoppet lidt i byen så kom hjem og havde totalt optur, selvom jeg nok må indrømme turen frem og tilbage var noget af en bumpende oplevelse pga. nogle ret hullede veje!

Og siden søndagens tur har vi jo så haft “rigtig hverdag” igen… Med arbejde mandag-fredag og det har faktisk været helt okay, det er bedre og bedre at være i klassen, nemmere og nemmere at snakke med lærerne og sjovere og sjovere at være sammen med børnene, så det er skønt :)

Og onsdag havde vi besøg af Rain, som vi mødte de første dage vi ankom fordi hun var lærer på skolen, men siden da har hun sagt op fordi hun syntes jobbet var for stressende. Men jeg havde snakket lidt med hende og hun fortalte mig at hun var helt vild med Gossip Girl og jeg har købt sæson 1-3 tror jeg det var af serien, så det var jo en god undskyldning for at invitere hende herhjem :) Jeg synes nemlig det kunne være fedt at få en kinesisk veninde og samtidig holder hun nok snart bryllup og dte ville jo ikke være ringe at blive inviteret til (og det har hun faktisk sagt hun vil gøre)…

Og det var faktisk rigtigt hyggeligt at have besøg af hende, vi fik lært et kinesisk kortspil og fik set lidt gossip girl, men det hyggeligste var faktisk bare at snakke med Rain og Sarah og vi nåede også lige at shoppe lidt i en butik hvor Rain kendte indehaveren :) Tror faktisk jeg er ved at blive lidt shopaholic-agtig, for der går ikke en dag uden jeg liiige skal købe et par øreringe eller et tørklæde eller et eller andet og selvom det er billigt, så tror jeg godt det kan ende med at blive mange penge, men siger bare til mig selv at jeg jo kun er i Kina et halvt år en gang i livet ;)

Det største problem med at Rain skulle komme var at vi har fået et TV af skolen, men manglede en DVD-afspiller og vi har ledt efter en billig en men kunne ikke finde en. Endeligt Mads og jeg så en til kun 180 yuan i en lille garagebutik så det var bare rigtigt fedt og den duer og det hjælper jo også når vi selv ser fjernsyn :)

Vi er nemlig begyndt at se Lost (serien) og tror allerede vi er ved at være ved afsnit 20, den er rigtig spændende og et godt alternativ til filmene (især fordi de andre var ret hooked på at se Starwars og jeg har set den første film og det er ikke ligefrem en oplevelse jeg har lyst til at gentage ;) )…

I dag er det så lørdag og i morgen skal vi ud på det kendte pandareservat her i nærheden af Chengdu så det bliver sikkert rigtigt godt :) Men vi har ligesom erfaret at det kan være svært for os at komme rundt på egen hånd så vi tager derud på en tur arrangeret af et hostel i Chengdu så der skal vi sove i nat, fordi det er bedst at tage ud til pandaerne tidligt for der er de vågne, og så kunne vi lige så godt overnatte der, da det også er ret billigt…

Og det er også ret lækkert for nu hvor vi tager så tidligt afsted (det er først 7.45, men hvis vi havde sovet hjemme havde vi skullet tage afsted kl 6) kommer vi også allerede til Chengdu igen ved middagstid og så kan vi endnu engang gå på opdagelse i byen ;)

Så Sarah og jeg tager nok snart mod Chengdu, det bliver sjovt at se et andet område af byen end der hvor vi plejer at gå, vi kan i hvert fald helt sikkert finde noget at lave (eller noget at købe) :) Drengene skal spille fodbold så de kommer først til Chengdu i aften, men det er nok godt nok så behøver de ikke blive slæbt med på shopping :)

Men det var vist lige alt fra denne gang, glæder mig til at finde ud af hvor stor en oplevelse det er at se pandaerne og glæder mig forresten også rigtig meget til om 100 dage hvor Maria, Rikke og Kathe kommer til Kina :D

Et eksempel på kinesernes fantastiske engelsk

I går kunne vi se stjerner for første gang så især Esben var oppe at køre :)

Nu er det vist tid til endnu et indlæg på bloggen.

Vi har lige haft ferie fra 1.-7. oktober så det var rigtigt lækkert. Vi havde egentligt snakket om at tage ud til det hellige bjerg Emeishan der ligger to timer herfra, men ændrede planer fordi vi simpelthen ikke havde nok tid til at planlægge samtidig med at vi havde hørt der ville være overvældende mange mennesker derude pga. ferien. Så turen derud er udsat til en weekend her i oktober, for ellers bliver det vist for koldt. Og er sikker på det er en tur der vil være spændende for os for bjerget er kendt for sin skønhed og sine mange templer, så den tur vil jeg se frem til.

Især fordi vi kan få hjælp af en af de kinesiske lærere, Kireny, der gerne vil hjælpe os med at finde ud af turen frem/tilbage og andre tips :)

Vi er nemlig begyndt til kinesisk undervisning med Kireny og hun hjælper gerne med alt muligt andet også. Jeg synes virkeligt kinesisk er et svært sprog, den samme stavelse med fire forskellige slags udtalelser kan betyde fire vidt forskellige ting så man skal holde tungen lige i munden. Men det ville også være ærgerligt ikke at få lært kinesisk nu når vi er her så vi holder ved og har da også lært nogle gloser. Især Esben er eksperten, Kireny har flere gange sagt at han da bare kunne være vores lærer ;) Og i det hele taget er Kireny rigtig sød, hun har også lært noget dansk fra de andre danskere der har været her og kan sige ”vi ses” og ”der er altid en dag i morgen” m.m. Og hendes navn lyder nok lidt mærkeligt, men det er fordi hun selv har fundet på det, ret komisk J Men foreløbigt har vi fået undervisning 2 gange og tror vi i fremtiden vil satse på at blive undervist 1-2 gange i ugen, så regner da med at kunne komme hjem og kunne sige lidt mere end blot ”ni hao” ;)

Men i stedet for at tage flere dage ud til Emeishan har vi fået tiden til at gå med nogle forskellige dagture.

Drengene i et slags udendørs fitnesscenter (som der er OVERALT)

Bl.a. var vi i forlystelsesparken Floraland som ligger ca. 5 km fra vores lejlighed. Og det var noget af en oplevelse at være der. Vi tog af sted på egen hånd og det sværeste var at finde rundt i hvordan vi kunne få billet til både forlystelser og indgang. Så vi fik betalt for indgangen, men måtte desværre betale separat for forlystelserne (der var rimeligt dyre) og senere har vi endda fundet ud af at man kunne have købt en billet med adgang til næsten alle forlystelserne til billige penge, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Til gengæld blev vi endnu engang mødt af kinesisk venlighed i parken. Vi spurgte en masse om de kunne engelsk og da der endeligt var to piger der svarede endte det med at de slæbte os rundt i parken for at hjælpe os selvom de heller aldrig havde været der før og den ene af pigerne holdt mig i hånden hele vejen. Meget u-dansk at gå hånd i hånd med en man lige har mødt, men meget typisk kinesisk :)

"De seje drenge" i Floraland

Men ud over det besvær var Floraland faktisk en god oplevelse. Der var en masse at se på og vi fik prøvet et par rimeligt okay forlystelser bl.a. en rutsjebane med to loops og flere gange hvor vi vendte på hovedet. Men det sjoveste var forlystelsen som kun mig og Esben turde prøve. Man blev sat ind i et rundt bur-lignende noget kun to mennesker og blev herfra sprunget megahøjt op i luften af en slags elastik og så drejded vi rundt og røg op og ned. I starten skreg jeg rimeligt voldsomt men endte med at grine så meget, for det var virkeligt sjovt og fedt J Så især pga. den forlystelse er jeg i hvert fald klar til endnu en tur i Floraland!

Den VILDESTE forlystelse i Floraland :D

Os fire i Floraland

En anden af vores dagture gik til Chengdu hvor vi ville prøve at finde centrum, for der skulle der stå en Mao-statue og være nogle enorme ying og yang figurer. Efter lang tids søgen fandt vi endeligt centrum og fandt ud af at vi havde gået en kæmpe omvej, men det var nu besværet værd for nu kan vi vejen :)

Og det var sjovt at være der, at se mao-statuen og samtidig alle de mennesker der var samlet på pladsen. Dette medførte også at vi fik taget en helt masse billeder fordi folk jo kunne se vi var vesterlændinge :)

Mao-statuen i Chengdu

Desværre kunne vi ikke se ying og yang figurerne fordi de var så store at vi ikke kunne se dem fra jorden, kun forestille sig hvor de var. Så vi håber vi næste gang måske kan finde ud af at komme højere op så vi kan få set de figurer, vi har nemlig set billeder fra Goggle Earth og det ser ret fedt ud.

Efter turen derind gik vi ned til Folkets Park der lå lige i nærheden hvor vi tog på tehus og spillede kort og det var rigtigt hyggeligt og afslappende efter at have vadet rundt på jagt efter centrum så længe.

På tehus i Folkets Park

Men det var faktisk ikke den eneste gang Sarah og jeg var i Chengdu. Torsdag tog vi nemlig på tøsetur derind og tog på marked for at shoppe. Det var noget af en oplevelse og vi fik købt en hel masse :) Min fangst var bl.a. en kjole, en trøje, to halskæder, et par øreringe og nogle forskellige gaver til folk (vil ikke lige afsløre dem :) )… Og vi fik pruttet en helt masse om prisen, Sarah fik bl.a. presset et par sko fra 280-50 yuan så det var noget af en oplevelse og noget af et shoppingrus når vi fik købt nogle ting til meget mindre end startprisen. Men man skal godt nok sætte sit første bud lavt for ikke at blive snydt, men det skal vi nok få lært!

I ferien brugte vi også flere dage på at gå i nogle områder i nærheden af hvor vi bor hvor vi ikke havde været.

Vi fandt bl.a. et grønsagsmarked hvor vi fik købt ind til det første hjemmelavede måltid mad. Det skulle have været en kartoffel og grønsagsret men kartoflerne fik vist lidt for meget (og det var min skyld) så det endte med at blive kartoffelmos med grønsager, men tror faktisk det var et helt godkendt måltid mad. Men når vi tænker på at maden kostede det samme som at købe den på gaden gør det nok at vi ikke særligt tit gider lave mad, hehe, vi skal jo nyde den luksus at takeaway er så billigt :)

Den lidt mislykkede mad :)

Og et par dage før havde vi også prøvet at lave pandekager men det gik til gengæld ikke så godt. Dejen hang fast i de meget dårlige pander og olien vi havde købt til at stege i var stærk, så søde pandekager blev de i hvert fald ikke, det endte faktisk med at vi smed dejen ud.

Til gengæld lykkedes det os at lave skumfiduser over gaskomfuret med mariekiks, ej hvor var det lækkert (og mindede mig om Rikke, Kathe og Maria, vi skal nok gentage det når i kommer :) ).

En anden ting vi fandt en af de gange vi var ude at gå var DVD-markeder og priserne er til at falde bagover af! Fx kostede alle sæsoner af Venner 15 yuan og selvom kvaliteten ikke er perfekt er det nogle helt fine DVD’er så tror jeg har fået købt 10-12 DVD’er med serier og film og jeg kunne nemt have købt dobbelt så meget og tror også jeg kommer hjem med helt vildt mange DVD’er, det er svært at lade være at købe dem når de er så billige! :D

En anden ting vi har fundet her for nyligt er et mega lækkert take-away sted lige i nærheden af os. Vi kan købe spyd, pandekager, frisklavede nudler/ris med grønsager, brød, frugt og meget mere og der er en masse liv fordi det ligger lige ved et universitet. Så der kommer vi helt sikkert til at lægge mange af vores ”madpenge”.

Et andet sted vi har fundet er bageriet ”Kuku” hvor vi kan få rigtig varm kakao med is og flødeskum til 8 yuan, det er så lækkert især fordi chokolade ikke altid er rigtigt chokolade hvis man bestiller det i Kina ;)

I ferien nåede vi (Esben, Mads og mig) også igen at tage på KTV med amerikaneren Lolo hvor vi igen mødte nogle meget flinke kinesere der gav en masse øl (til drengene, øl kan jeg stadig ikke klemme ned, selvom det ellers er meget kinesisk at drikke øl). Det var en rigtig sjov aften hvor jeg også fandt ud af at der er noget sprut jeg godt kan lide her i Kina, og hvor vi også fik danset en del og grinet en helt masse, også dagen efter da vi så filmene der var blevet optaget i aftenens løb :)

Lige nu sidder jeg og har eftermiddagspause, men nu må vi se hvornår blogindlægget kommer ind for der er ikke noget internet i øjeblikket. Der var vist sket en misforståelse for vi regnede med skolen betalte regningen, men det havde de ikke gjort, men vi får vist internet igen i morgen, men føler mig helt isoleret igen… Og internettet kom heldigvis samme dag som bloggen er skrevet ;)

I aften skal vi slappe af og Mads, Sarah, Lolo og mig skal have massage efter ”fyraften”, bliver sikkert SÅ lækkert og er vist også mega billigt.

Og i morgen skal vi ud til byen Huanglongxi der er en over 1000 år gammel kinesisk by med en flot flod sammen med en lærer fra skolen (her bruger vi endnu en af vores 5 ture skolen skal tage os på) så det glæder vi os meget til, bliver dejligt at se noget natur igen og en ægte gammel kinesisk by.

Og det har været rigtigt lækkert at have ferie, men det bliver også helt dejligt at komme ind i en hverdag med 5 arbejdsdage og to weekenddage for det her med at have fri og så arbejde i weekenden kan være ret forvirrende! Og nu går der laaang tid inden vi har ferie igen, men dte er helt okay.

Det går nemlig stadig bedre og bedre i børnehaven, det er meget nemmere nu hvor man kender rutinerne bedre.

Og inden ferien var der en pige der blev ret ked af det fordi jeg sagde der gik 7 dage inden vi skulle se hinanden igen og hun sagde endda ”I love you”, det var så sødt. Og i dag sagde min lærer at jeg burde blive der i 2 år, 4 måneder mere synes hun er alt for lidt og det tager jeg også bare som et klap på skulderen, håber det betyder de sætter pris på mig :)

Mig og min klasse

Men det var vist alt fra denne gang, håber I alle stadig har det godt i DK og hvor er det dejligt når I skriver lidt hjemmefra, det er rart at kunne følge med selvom jeg er langt væk :)